Pas på med stereotype svar på, hvad man gør og ikke gør i Thailand

Jeg synes, at disse råd fra forskellige mennesker omkring opførelse i Thailand hele tiden gentager hinanden i en ukritisk uendelighed, men ofte ganske stereostypisk. Disse råd er også nået til Laos, dog uden råd omkring en konge. Ofte er der en eller anden såkaldt specialist, der uddyber disse råd.

1. Man skal altså ikke tage skoene af i de fleste butikker i Thailand. Dog, ligesom i Danmark, skal man have situationsfornemmelse, ligesom når man kommer til et privat hjem i Danmark, da det ikke er alle i Danmark, der bryder sig om, at man går ind i stuen med sko på.

2. Naturligvis råber man højt, hvis man bliver helt uretfærdigt behandlet. Det er korrekt, at man under normale omstændigheder mister ansigt, hvis man bliver ophidset, men der er situationer, hvor det er den eneste udvej, hvis man ikke blot vil resignere og sætte sig hen i et hjørne.

3. Ja, i Thailand er det er stødende for thaiere at se folk på offentlige steder med bar overkrop eller i bikini, men hvem gider se på en bar overkrop i Danmark, mens man handler i Irma eller spiser på en restaurant. Så hvor er forskellen? Det drejer sig om sund fornuft, om end visse turister glemmer den i Danmark. Men på en konkret badedestination, så går den nok lidt hen ad vejen.

6. Ordet “nej” findes heller ikke på oldgræsk, altså i vor verden, men at knytte det sammen med, at thaiere ikke bryder sig om at afvise, hvilket er korrekt, holder ikke. De fleste kan nemlig sagtens finde ud af at sige “no” eller “no, no”, og så ved de godt, at de siger nej.

7. Korrekt, man putter ikke gaflen i munden, men det er ukorrekt, at thaiere benytter gaflen til at øse mad fra fællesfadene – det har jeg aldrig set – men det sker blandt faranger. Jeg plejer derimod at bede om ekstra skeer til at øse med.

8. Ja, man må ikke klappe en thai på hovedet, men hvem i al verden i Danmark vil finde sig i at blive klappet på hovedet?

9. Nemlig, man bør ikke kramme og kysse offentligt i Thailand, men hvem gider se folk snave hinanden i Danmark? Jeg tror ikke, at vi er så forskellige, når det kommer til stykket, og når vi er blevet over 20 år.

12. Udover kongesangen spilles kl. 08.00, så er det da fjollet at sige, at man skal stå med hænderne nede langs siden, når den spilles på offtentlige steder – hvem står med hænderne oppe? Jeg har aldrig stået med hænderne ned langs siden som en anden nordkoreansk soldat.

15. Slutteligt, så er der stor, meget stor, forskel mellem Sydthailand (South Thailand) og det sydligste Thailand (Deep South), så det er misvisende at sige, at man skal passe på, når man rejser i Sydthailand – det skal man ikke, men man skal passe på, hvis man rejser i det sydligste Thailand, som er noget helt andet (der er i al fald en stor afstand).

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Kommentarer

Pas på med stereotype svar på, hvad man gør og ikke gør i Thailand — 9 kommentarer

  1. Tak for din kommentar, men jeg kan ikke se, hvem du er, eller din email-adresse.

    Der er vist allerede flere alternativer til DTW, men der er så heller ikke så mange brugere.

    Jeg er dybest set bange for, at de sider uden ballademagere går i stå?

    Du må også have en god weekend.

    Hilsen, Robert

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. Hej Robert

    Hvor kunne det være dejligt, hvis du kunne opstarte en hjemmeside, med relevante indlæg om det virkelige Thailand.

    Dette kunne være informationer om f.eks. det jeg skrev i et indlæg går, at finde en dansk person eller Farang til undervisning på tempelskoler uden for vores lille by.

    Jeg ved godt at lønnen kun var 500.- baht per time for 4 til 5 timers arbejde hver dag mandag til fredag.

    Det kunne også være, at en af os ønsker at realisere vores hus til andre drømmere ud i det Thailandske..

    Ikke fordi man nødvendigvis er nødt til det, men alderen har gjort, at en lille lejlighed er det næste skridt inden afgangen.

    Jeg kunne blive ved, men vi danskere har brug for noget sådant, altså os der er seriøse ud i det thailandske, og ikke som diverse sider har udviklet sig til på det sidste…..NOGET NEGATIVT..

    Hvis problemet er en finansiering af problemet, vil jeg tro vi er mange der vil hjælpe med dette, for du har vist den seriøsitet der skal til noget sådant.

    Kan du og familien have en god weekend, og send en mail, hvis vores ideer harmonere..

    mvh

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Hej Robert

    Dette er dog noget af det mest rigtige jeg har hørt om det virkelige Thailand.

    Det er bare sjovt, at så mange tror på meget andet..

    Godt skrevet

    mvh

    poul

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. Hej Robert! Jeg er helt enig med dig – og thai.er er utroligt tolerante (ihvertfald dem som jeg har mødt!), det er jo kun et spørgsmål om at tænke sig om og respektere sine omgivelser, hilse pænt på dem som hilser på een og ellers bare nyde det 😉 ….

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. Ja, enig, hvor svært kan det være. I øvrigt formoder jeg ikke, at du klapper folk på hovedet i Danmark.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • nix.en, men elsker at ae min hustru.s hår – og hun elsker det, men kun privat 😉

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *