Kongen nytårstale 2012 og de andres

Den thailandske konge holder også nytårstale, og hvor den danske dronning talte om at bide tænderne sammen, og den danske statsminister om mavre år, så talte den thailandske konge om, at alle mennesker kommer ud for dårlige tider.

Det officielle nytårskort med kongens hund “Khun Thong Daeng”

De store oversvømmelser i Bangkok sidst i 2011 kaldte han en lektion i at være forberedt på det uventede.

Hvis man kan forstå thai, eller blot er nysgerrig, så kan man se nytårtalen herunder:

Ellers havde kongen vel ikke noget egentligt budskab, men han er også blevet mindre kontroversiel i sine taler på det sidste, men det kan være, fordi den politiske situation i Thailand stadig er følsom.

Den danske dronnings budskab var, at vi skal bide tænderne sammen og ikke placere ansvaret på rådhuset, altså et spark i røven om, at man ikke bare kan forvente, at det offentlige løser alle problemer.

Den danske statsministers buskab var dobbeltrettet – på den ene side gav hun adskillige gange den tidligere regering skylden for dette og hint. Uagtet om hun har ret eller ej, så hører det vel ikke til i en nytårstale at fraskrive sig ansvar, hvilket hun vel slet ikke behøver, da de fleste formentligt godt ved, at Danmark lige har skiftet regering. På den anden side var Helle Thorning-Schmidts budskab at stå sammen.

Det er altid hyggeligt med nytårstaler, men personligt syntes jeg ikke, at de sagde noget. Dog skal de sige noget, selvom der ikke er noget at sige, eller selvom der er noget at sige, som ikke bør siges. Kongens budskab var nok det bedste, da Thailand igen er blevet ramt af en meningsløs ulykke af dimmensioner.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *