Er forhold med Thai-kvinder handel eller ulykkelige

Jeg faldt lige over en artikel, hvor påstanden er, at “Thai-kvinder gør danske mænd ulykkelige”, og et kvindeligt blogindlæg, hvor påstulatet er, at “dette [er] tæt på at være kvindehandel, selvom jeg godt ved, at kvinderne selv har efterspurgt chancen for at komme til Danmark”.

Brud i traditionelt tøj

Det anføres i førstnævnte (artikel), at “for en meget stor del af mændene venter der ikke lykke, men derimod ulykke og økonomisk ruin”. Dette står dog i kontrast til, at der skulle være tale om kvindehandel med kvinden som offer, for i så fald må manden da være offeret? Nuvel, førstnævnte artikel hævder i øvrigt med henvisning til Danmarks Statistik, at der rundt regnet indgås 400 ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd hvert år – det nævnes ikke, hvorvidt eller hvorledes ægteskaber, der indgås i Thailand, registreres.

Altså, hvis der er et offer i en overvejende del af de 400 ægteskaber, er det så Thai-pigen eller danskeren?

For det første kommer vi ikke udenom, at udlændinge ikke må eje jord i Thailand, og at det fx er lidt bøvlet for en turist-udlænding at eje en bil. Vi kommer slet ikke uden om, at det letteste er at lade det hele stå i kærestens eller konens navn, og at det stort set er reglen, der bekræfter undtagelsen, at folk vælger denne løsning.

Hus i Isaan
Vi kommer heller ikke udenom, at det for Thai-kvinder især fra Isaan (Nordøstthailand og Korat-plateauet) er meget prestigefyldt at bygge et hus hjemme i landsbyen, og at mange danske mænd måske kan være nemme at overtale, da det er lidt eksotik at eje hus i Thailand.

Husbyggeri et øde sted i Isaan

Personligt har jeg vanskelig ved at se, hvad man skal bruge et hus i Isaan til, hvis det ikke ligger meget tæt på nogle af de allerstørste byer som fx Korat (Nakhon Ratchasima), Udon (Udon Thani) eller Khon Kaen, men sådan er vi så forskellige og respekt for det.

Jeg tror ikke, at der er tale om, at Thai-kvinder på udspekuleret vis snyder de danske mænd, men de kan naturligvis påvirkes af deres heppekor af thailandske veninder. Dog er det bemærkesesværdigt, at mange mænd omtaler deres ejendom med “vi” og vores”, men lige så mange Thai-kvinder omtaler det med “jeg” og “min/mine/mit”, hvilket teknisk set er korrekt, når det står i hendes navn.

Min påstand er, når et forhold går i stykker, hvad mange gør, også danske, men danskere behøver ikke at gifte sig med hinanden, da de ikke behøver visum og familiesammenføring, at det er yderst normalt, når man går fra hinanden, at begge parter på en eller anden vis bliver gale på hinanden. Her er det ligegyldigt, om der er tale om en dansker eller en thailænder, en mand eller en kvinde, sådan er det bare, og uanset om det er en dansker eller en thailænder, en mand eller en kvinde, så vil begge parter skrabe til sig, hvad tages kan, da hver især ofte vil være skuffede og føle sig snydt.

Der er derved ikke tale om mere “snyd” end enhver anden skilsmisse i denne verden, men vi kommer ikke udenom, som tidligere citeret, at “for en meget stor del af mændene venter der ikke lykke, men derimod ulykke og økonomisk ruin”, hvorimod det for kvinden kan ende med en økonomisk gevinst. Derved ikke sagt, at hun ikke bliver ulykkelig.

Kvinden kan derimod nemt søge efter en ny udenlandsk mand, hvorimod manden kan være i en situation, at han står med lommesmerter. Det kan derfor ikke siges tit nok, at man altid skal sikre sine penge og investeringer. Hvis dette ikke er muligt, så bør man vente med sådanne, indtil man vitterligt er kommet til at kende hinanden meget godt. Den enkelte må selv vurdere, om det er tre eller syv år.

Kvindehandel?
Den kvinde blogger, som jeg allerede har citeret, skriver videre, at:

“Mest forarget blev jeg faktisk da hun skulle oplære en thaipige, Kae, i hvordan hun skulle opføre sig hos denne fremmede mand. Kan ikek gengive ordret hvad hun fortalte, men det var noget i retning af:
– Om morgenen siger du “Godmorgen” og giver et kys på munden.
– Om aftenen siger du “godnat” og giver et kys på munden.
– Hvis du har hovedpine hedder det “Jeg har hovedpine”.
Alt dette oversatte hun for pigen, så hun ligesom vidste hvordan hun skulle klare sig..”

Jeg erkender, at det lyder mærkeligt, når det ses i en TV-dokumentar, men det er ikke så mærkeligt, som det lyder. Thaiere benytter nemlig ikke ord som godmorgen og godnat, sådan som vi gør. En Thai kan faktisk finde på at gå i seng uden at sige et ord til nogen, og gør hun det, så kan hendes danske mand jo nemt tro, at der er noget galt, og at der foregår et eller andet.

Herefter kan problemerne langsomt starte, fordi tankerne nu begynder at køre rundt i hovedet på manden. Dertil kommer, at der kan være kommunikationsproblemer, fordi ægteparret ikke kan kommunikere på flydende engelsk eller dansk. Den thailandske dames råd til Kae er derfor hverken dumt eller undervisning i manipulation, selvom det kan se sådan ud i en eller anden tilfældig dansk kvindes øjne.

Er Thai-kvinder blot en handelsvare i et bur?

Den kvindelige blogger skriver også, at “Børnene får manden forældremyndigheden over”, og det ved jeg slet ikke, hvor hun har fra, men det beviser i al fald, at bloggeren ikke helt har styr på, hvad hun er igang med at skrive om.

Jeg er enig i, at en del ægteskaber med thailændere ender med et større økonomisk tab for den danske mand, og at rigtigt mange ægteskaber, uagtet om det er med en thailænder, en dansker eller en svensker, ender ulykkeligt.

Jeg er derimod ikke enig i, at der er tale om næsten-kvindehandel, selvom økonomien formentlig altid er en væsentlig faktor. Thai-kvinder er blot mere til fornufts-ægteskaber, hvorimod danske kvinder tror, at man kan leve et helt liv på en romantisk lyserød sky.

Artiklen, som jeg henviser til, findes på:
http://avisen.dk/thai-kvinder-goer-danske-maend-ulykkelige_140316.aspx

Bloggen findes på (omend den måske fjernes per 1. marts 2012):
http://blog-dyn.tv2.dk/konsinski/entry190415.html

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.0/10 (1 vote cast)
Er forhold med Thai-kvinder handel eller ulykkelige, 3.0 out of 10 based on 1 rating

Kommentarer

Er forhold med Thai-kvinder handel eller ulykkelige — 2 kommentarer

  1. jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige andet end at jeg ikke kan se hvorfor man skal holde sig væk fra thaikvinder ja det kan da godt være at nogle af dem ikke handler i god tro og snyder den danske mand og det er jo kedeligt men det er jo ikke alle der gør det jeg kender mange der har været gift med den samme i 10 år og en enkelt mere ,at de ligefrem styre vores liv det kan jeg ikke rigtigt få øje på det er vel op til den enkelte mand hvormeget de skal styre.jeg vil godt give dig lidt ret i at man godt kan have et godt liv når man er alene men der er ikke nogen mennesker der er skabt til at leve alene

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. At der er tale om kvindehandel er noget nonsens. Danske feminister har længe haft svært ved at håndtere, at danske mænd forsøger at finder sig en kone i Thailand.

    Denne stigende import har måske en vis forklaring i at den feministiske kamplingo stort set er allestedsnærværende i det danske samfund og at manderollen derfor er under pres.

    Personligt ville jeg altid holde mig langt fra en potentiel partner af asiatisk herkomst eller for den sags skyld enhver anden herkomst på en udenlandsk datingside.

    Der er ingen reelle muligheder for i realiteten, at undersøge eller klarlægge modpartens intentioner.

    Jeg tror personligt, at for langt den overvejende del af disse ægteskaber, at det ender med at manden sidder tilbage med et økonomisk tab og sårede følelser. Erkend at det med en overvejende sandsynelighed er en blindgyde og kom videre. Mon ikke det er bedst for alle parter, at thailandske kvinder bliver i Thailand og bliver gift med thailandske mænd.

    Selvfølgelig kan jeg forstå at det er trist at skulle slå kludene sammen, med en dansk feminist furie, der som et sideløbende livshobbyprojekt excelere i at nedbryde mandens selvrespekt og køre i Ikea om søndagen, med sin enuk af en mand.

    Så lad være, det er faktisk muligt at have et godt og indholdsrigt liv uden en stympfalisk fugl til at fjernstyre dit liv. Jeg har valgt at leve mit liv helt uden kvinder – nej jeg er ikke bøsse eller aseksuel. Nej jeg sidder ikke på en bænk og drikker bajere. Det er faktisk ikke så svært at undvære sex, som man skulle tro når man først har taget beslutningen.

    Det er nærmest en befrielse ikke mere at skal gøre sig til overfor et eller andet kvindemenneske. Jeg har al den tid, jeg ønsker til at leve mit liv, udleve mine hobbies og dyrke mine venner. Tag den blå pille og træd ud af matrixen.

    Drop thaikvinder, drop danske kvinder og lev dit liv og ånd frit. Lad de danske feminist furier i fred. Heldigvis kan de jo ikke tvinge os til at leve sammen med dem eller gifte os med dem.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *