DR Sporløs i Thailand og andre steder – bagefter?

Jeg holder meget af at se Sporløs på DR1 (over internettet), også selvom fagbladet Journalisten hævder, at det strider imod DR’s egen etik. Jeg er nemlig enig med den ansvarlige for programmet, Birdie Bjerregaard, der siger, at hun har svært ved at se, at Sporløs bedrager seerne: “De ved nemlig bedre”. Ja, naturligvis sender man ikke et helt TV hold om på den anden side af jorden uden forudgående research, tilføjer jeg.

Jeg synes naturligvis, at Sporløs bliver rigtigt spændende, når de er i Thailand, hvor jeg kan genkende mange ting, herunder de små bjælkehytter og ikke mindst vejene; og det var også deres første program, hvor de var i Thailand, der fik mig til at følge med i Sporløs. At jeg så også kender tolken, gør det kun endnu mere nærværende.


Det interessant ved Sporløs 4/7 var Jesper fra Colombia, og hvorfor, jo fordi han allerede havde lært spansk, så på en eller anden måde havde han allerede symbolsk forsøgt at finde sine rødder. Hvorimod Patrick og Steffen fra Thailand i program nr. 3/7 var totalt uvidende om landet.

Men sådan er vi jo alle sammen så forskellige, og det gør jo også Sporløs interessant. Da Patrick og Steffen kommer til den pulserende storby Bangkok for første gang sammen med Sporløs, så får de først den ide, at deres mor må have det godt, når Thailand er i sådan en rivende udvikling.

Men det viser sig, at deres mor har forladt sit hus og misten kontakten med sins søskende og forældre, samt at hans bedsteforældrene lever af at samle skrald og sælge det. Det var, forståeligt nok, en barsk virkelighed at blive konfronteret med. Programmet kom ikke ind på, hvorfor familien har mistet kontakten med hinanden.

De finder så moderen i grænsebyen til Cambodia, hvor sønnerne og moderen genforenes, og hvor sønnerne køber gaver til deres halvsøskende, og så er Sporløs’ opgave fuldført.

Men jeg sidder tit med to spørgsmål, når sådan et program er slut.

Jesper kan spansk, så han kan selv kommunikere, telefonere og skrive, men hvordan opretholder Patrick og Steffen kontakten med deres mor? Det samme gælder alle de andre i Sporløs, der ikke kan tale deres forældres sprog, og hvor forældrene heller ikke kan engelsk.

Det andet spørgsmål er, at hvad gør de børn i Sporløs, der finder ud af, at deres forældre lever i en eller anden form for fattigdom. Tager de et eller andet ansvar på sig og sender lidt penge fra tid til anden, og hvis de gør, ender det i visse tilfælde med, at der hele tiden står en hel familie i kø for penge med det resultat, at adoptivbarnet måske helt stopper kontakten.

Det kunne da være interessant, hvis Sporløs lavede et program, hvor de fulgte op på det, måske et års tid efter – sådan en opfølgning kan sikkert samles i et program, da det nok ikke er alle, der vil være med igen, og det vil jo ikke koste det helt store, da der ikke vil være rejseaktiviteter.

Programmerne kan i øvrigt ses på: www.dr.dk/DR1/Sporloes/

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *