Endagstur til kongepaladset

De fleste rejsebureauer tilbyder udflugter til kongepaladset i Bangkok for småpenge, men du kan faktisk lave din egen udflugt, der er meget mere spændende, og hvor du får set en masse andet, herunder bl.a. floden, Lak Muang samt templet, Wat Po, og hvor du samtidig oplever Bangkok i øjenhøjde.

Du starter tidligt med at tage til SkyTrain-stationen, Saphan Taksin, og det forslår jeg, at du gør med SkyTrain, da SkyTrain også er det ægte Thailand, i al fald i Bangkok. Det kører desuden højt oppe i luften, så der er ofte en god udsigt.

Kongepaladset i Bangkok

Kongepaladset i Bangkok

Chao Phraya-floden

På Saphan Taksin fortsætter ud ud og ned fra stationen i togets køreretning, hvorefter du automatisk havner ved floden, Chao Phraya River, og her har du flere muligheder. Du kan tage en flodbus til kongepaladset, men det er nu sjovere at hyre en long tail-båd, og her kan du enten sejle direkte til kongepaladset, eller først få en lille rundtur i de små klonger langt floden, hvor du vil opleve handlende, der sælger direkte fra deres både. Måske kan du købe en lækker tropisk frugt. Måske kommer du forbi en slangefarm, men hvis du ikke har lyst (eller ikke gider betale for det), så siger du bare “nej tak”.

Når du ankommer til molen tæt på paladset, så skal du passere et lille “marked”, og alt efter tidspunktet på dagen, og hvornår du spiste morgenmad, så kan du måske spise en let frokost. Hvis du ikke er sulten, så kan du måske sætte dig og slappe lidt af og få noget at drikke. Herefter kan du kigge dig omkring.


Kongepaladset

Når du kommer ud fra markedet, så vil du se en høj hvid mur, og det er paladset, og du følger blot muren i urets retning, indtil du finder indgangen. Bemært, at der er en del regler omkring beklædning, som ikke bare skuldre, ikke sandaler, ikke korte shorts, men ellers kan du billigt leje noget tøj ved indgange på højre hånd (indenfor, ikke udenfor).

Det er næsten for omfattende at beskrive kongepaladset her, men ud over de ting, der giver sig selv, så er templet Wat Phra Kaeo interessant, da der står en lille, men vigtig jade-buddha, som thaiere tog fra laoterne i 1779. Tre gange om året, når Thailand går ind i en ny årstid, skifter kongen tøj på denne buddha ved en lille ceremomi – dog har kronprinsen gjort det på det seneste. Den er ikke så stor, så bliv ikke skuffet.

Wat Phra Kaeo på Kongepaladset

Wat Phra Kaeo på Kongepaladset

Kongens officielle hovedresidens er også på paladset, selvom han sjældent er der, eller måske aldrig, og aktuelt har han boet på et hospital i et par år. Den officielle bolig er meget præget af de daværende kongers besøg i vesten…

Kongens bolig på paladset

Kongens bolig på paladset

Når du er ved at have nået hele vejen rundt, hvilket reelt ikke tager lang tid, så er der heldigvis en lille “kiosk”, hvor du kan købe noget koldt vand eller en sodavand.

Lak Muang

Når du kommer ud på gaden, så går du til højre og fortsætte hen til gadekrydset, hvor du går skrådt over til til Thailands grundsten, Lak Muang, der er en slags hinduistisk Shiva-lingarm, hvorfra al energi til Bangkok og resten af landet udgår. Teknisk set er det en penis i en vagina. Der er også nogle religiøse dansere, som man kan betale for at danse til ære for guderne.

Lak Muang ved paladset

Lak Muang ved paladset

Den liggende buddha

Herefter går turen til Wat Po, der ligger bag ved kongepaladset. Det er Bangkoks ældste og største tempel, hvor også den liggende buddha er. Desuden er der gravpladser, almindelig skole, templer og et uddannelsescenter i Thai-massage.

Det ligger bag ved paladset, og når du komme ned for enden af paladset, langs muren, så går du til højre, og herefter kommer indgangen på venstre hånd. Det lyder tæt på, men der kan være langt under solen, så måske du sal have hjælp af en taxa.

To munke i Wat Po

To munke i Wat Po

Khao San Road

Hvis du når så langt og har fulgt denne beskrivelse, så er du sikkert træt og mæt af indtryk, men det er ikke helt slut endnu, for nu er det tid til aftensmad, og den kan passende indtages på Khao San Road, der er lige i nærheden. Tag en tuk tuk, hvis du ikke har prøvet sådan en før, og kør hen på Khao San og gå et par gange op og ned ad gaden, indtil du finder et hyggeligt sted at spise.

Du kan læse om: andre udflugter i Bangkok, og hvad man ske se, her.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *