Udflugt på cykel i Bangkok

Hvis du vil opleve noget helt anderledes i Bangkok, så skal du prøve en cykeltur rundt i byen, men hvis du vil være sikker på at opleve noget spændende, så tag på en cykeludflugt med guide. Da vil du kommer rundt i noget af Bangkok, som de færreste turister kan forestille sig, og ikke mindst på den anden side af floden.

Daggryets Tempel

Besøg Daggryets Tempel på cykel

Bangkok startede faktisk med at ligge på den anden side af floden, og på en guidet cykeltur kommer du måske forbi Daggryets Tempel (Wat Arun). Det er 85 meter højt og har en fantastisk udsigt over byen. Oprindeligt var det Bangkoks højeste bygning.

Noget af turen vil i øvrigt ske i en long tail-båd, altså uden cykel, hvor du blandt andet kommer ud at sejle i de små klonger. Det er altid en oplevelse værd at opleve Bangkok fra en lille ”båd”. Hvis du er heldig, ser du måske nogle varaner på op til to meter …

Du vil måske også komme igennem nogle grønne junglelignende område, som du slet ikke troede ville være i Bangkok, men der er faktisk langt flere grønne områder i Bangkok, end de fleste tror. Det er samtidig små og hyggelige stier og broer, som du vil kommer rundt på.

Nogle af cykelturene går også forbi Royal Barges Museum (der nok skal oversættes til Det Kongelige Pramme Museum), hvor de kongelige både er. Du vil også besøge et traditionelt thailandsk boligkvarter med små træhuse, der står på stolper i vandet. Ofte står døre og vinduer åbne, så du kan kigge ind i husene og se, hvordan de bor, og hvad de laver.

Der er også mulighed for cykelturer om aftenen, efter det er blevet mørkt. Det bliver allerede mørkt omkring kl. 18.30. Her vil du se for eksempel Grand Palace, Wat Pho, Wat Arun og Golden Mountain, der alle er oplyst af projektører om aftenen, så de bliver ekstra flotte.

De fleste turer er inklusiv et thailandsk måltid, og her vil guiden samtidig kunne introducere dig til thailandsk mad, og hvordan man spiser det. På aftenturen spises der thailandsk BBQ-buffet.

Selvom det kan lyde varmt at cykle rundt i 30-35 graders varme, så gør vinden (vindmodstanden), at du ”køles” ned. Desuden cykles der stille og roligt.

Der er flere udbydere af cykeludflugter, men her henvises til Bangkok By Bike, der ejes af en svensker. Hjemmesiden er også på dansk.

Jyllands Posten har en artikel om Bangkok By Bike på: Guide til Bangkoks bagside

Og så er der Bangkok By Bike’s egen hjemmeside: Cykelture i Bangkok

Lidt billeder fra floden i Bangkok:

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *