Det magiske Krabi

Nogen er til Phuket og andre til Krabi, og når vi taler Krabi, så menes der typisk enten Ao Nang Beach eller Railay Bay Beach West (også transskriberet Rai Leh), der er noget forskellige. Railay Bay Beach West er omringet af imponerende kalkstensklipper, så det er stort set kun muligt at komme til Railay med båd. Railay minder derfor lidt om en ø.

Hotel på Railay Bay Beach West i Krabi

Hotel på Railay Bay Beach West

Kort om Railay Bay Beach West

Dog er Vest-railay et ganske lille område, nærmest blot en stor lagune, så hvis man ikke er til strand hele tiden, så skal man nok vælge Ao Nang. Man kan dog nemt sejle mellem Railay og Ao Nang i en long tail-båd, og det er en flot sejltur på 10 minutter langs bjergene.

Stranden på Railay er altså omringet af bjerge og med en række hoteller langs stranden, så det kan næsten ikke blive mere tropisk. Railay bærer dog en smule præg af sin backpacker-fortid, mens Railay East stadig er for backpackere.

Kort om Ao Bang Beach

Ao Nang, der stadig er i rivende udvikling, har derimod en del restauranter, butikker og lignende. Ao Nang minder med andre ord om en by, og byen har vist også fået en McDonald’s … Samtidig er man tættere på de fleste udflugtsmuligheder.

Udlempen ved det centrale Ao Nang er, at der ikke findes hoteller helt nede ved stranden, som der gør i Ao Nang. I så fald skal man en smule nord på i retning af Nopphara Thara Beach.

Du kan se et kort over området med hoteller på: Sawadees kort over Krabi

Det magiske Krabi og lidt udflugter

Krabi bliver kaldt det magiske Krabi af flere årsager, men de karakteristiske kalkstensklipper, der stikker op alle vegne, og er kendetegnende for provinsen, er nok årsagen.

Det gør også flere af småøerne til nogle helt fantastiske oplevelser, hvor man blandt andet kan opleve laguner, som man ikke troede fandtes. Der er også mulighed for snorkling, dykning eller kayaking.

En populær udflugt er ”5 Hong Island tour”, hvor man besøger fem øer. En anden populær udflugt er ”Krabi Sea Kayaking”.

Wat Tham Seua (Tiger Cave Temple) skal også fremhæves med sin labyrint af huler, celler og skeletter. Denne hjemmeside beskriver templet rigtigt godt: Rejse-dagbogen om Krabi

Kort om Nabo-øerne

Øerne Koh Phi Phi og Koh Lanta er teknisk set en del af Krabi-provinsen, men omtales altid under eget navn inden for turistbranchen. Disse øer er også blevet ganske populære rejsedestinationer, men mange vælger blot at tage på en endagsudflugt til fx Phi Phi eller at overnatte der i 3-4 dage.

Der er i øvrigt 132 øer i Krabi. Du kan eventuelt læse vore lille artikel om ø-hopping.

Kort om historien

Krabi er formentlig det sted i Thailand, hvor der har levet mennesker i længst tid. Der er spor af mennesker helt tilbage fra 25.000-35.000 år før vor tid.

Omkring år 1200 var Krabi en del af Kongeriget Ligor, der i dag er naboprovinsen Nakhon Si Thammarat, men først i 1872 fik Krabi status af by, og i 1875 blev Krabi til det, som man i dag kalder en provins. En provins svarer i et eller andet omfang til et amt eller en region.

Selv i år 2000 var turistområderne ikke særligt udviklede, men det har ændret sig meget. Dog består en stor del af provinsen af fredede nationalparker.

Du kan læse mere om Thailands historie på Den Store Danske

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *