Så kom vi til Vientiane i Laos igen-igen. Denne gang med bus, og det var rart at kunne sove undervejs. Vi kom med en fin bus med kun tre sæder på hver række, så der var masser af plads og i øvrigt massage i sæderne.
![]() |
|
Svigerforældrernes hus i Viantiene City i Laos |
Vi blev hentet i Nong Khai af svigermor, steddatteren og en anden pige i familien, og faderen ventede på den anden side af grænsen i hans minibus. Det går hurtige med at komme over grænsen, da svigermor kender alle tricks, så vi vader bare forbi køerne hele tiden.
![]() |
Slangejagt i udhuset |
Dagen efter kom der en slange ind på grunden, ikke stor og farlig, men der er mange børn i huset, så lidt upraktisk var det, og den gemte sig hurtigt i udhuset.
Den var vanskelig at finde, da den gemte sig i et gammelt køleskab.
Men svigerfar og en onkel var inde i udhuset med stave, så måske kan den trods alt bide?
De fandt den til sidst og slog den ihjel, hvad det så end er for en slange?
![]() |
Ukendt slange |
Frederik, min søn, ville den have den døde slange, så tid sidst bandt svigerfar en plastikpose omkring slangens hoved.
![]() |
Frederik med en død slange |
Han lærte hurtigt, at de øvrige børn i familien, piger, var skrækslagende over for denne slange, så han han fandt det morsomt at løbe efter de andre børn med sin døde slange. Etisk set var det nok ikke så godt at lade sønnen lege med et dødt dyr…
Dog blev jeg gal, da han kastede de helt små hundehvalpe op i luften, så de landede på ryggen. Men den lidt større hvalp fandt sig ikke i noget og gøede af ham.
![]() |
En lille og en stor hundehvalp |
Men så blev det tid til at spise, og køkkenet er stadig udendørs. Det er faktisk praktisk, og på trods af alle danske husholdningsråd, så bliver man ikke syg af mad fra sådan et køkken.
![]() |
Min kone laver mad |
Nuvel, nu er der en ny dag forude, og i morgen skal vi lave hendes første rigtige ægteskabsvisum til Thailand.