Sådan opfører du dig i Danmark – rejseguide for Thaiere

Dette indlæg er en forlængelse af det forrige Pas på med stereotype svar på, hvad man gør og ikke gør i Thailand og skal derfor forstås som en karikatur af de mange “Do’s and Don’ts” om Thailand, der hovedløst kopieres af vesterlændinge.

Der spilles violin på meget om Thailand

Start med at læse: politiken.dk/turengaartil/guide/asien/thailand/ECE1210914/15-tips-saadan-opfoerer-du-dig-i-thailand/

Sådan opfører du dig i Danmark, hvis du er Thai:

1) Ofte bør du ikke smide skoene, når du besøger et dansk hjem, fordi fødderne er det laveste punkt på kroppen. Der kan nemlig være fodkoldt dernede og i værste fald bliver du syg, men det er kun offentlige ansatte, som må være syge i tide og utide.

2) Du skal undgå at undlade at sige noget, når du bliver sur, da man, især kvinder, taber ansigt, hvis man bare sidder og surmuler. Danskernes kristne baggrund betyder, at de benytter en talemåde fra Bibelen, der siger: “Man skal ikke lade solen gå ned over sin vrede,” (Efeserbrevet, kapitel 4, vers 26f) så det gør de sjældent.

3) Du skal også undgå at tage tøjet af på offentlige steder, og det er heller ikke høfligt at handle topløs ind i Bilka. Dog er det tilladt at danse nøgen i en go go bar.

4) Du bør aldrig tale pænt om kristendommen eller Jesus, eftersom danskerne forestiller sig, at det kun er analfabeter og kongefamilen, der er religiøse.

5) Du skal have tålmodighed i Danmark, for der er mange regler, love og overenskomster, der skal overholdes, idet Danmark er et førende velfærdssamfund. Hvis du kommer alvorligt til skade, så husk at tage et par gode bøger med på skadestuen, så du har noget at fordrive tiden med, mens du venter, hvis altså skadestuen i det hele taget har åbent.

6) Der findes ikke en enkelt ord for “ja” på dansk. Der er mange former, og ikke alle former betyder ja. “Javel” er 100%, og det er “ja” for det meste også, men lidt mildere. “Jaa” er et ja, men med forbehold. “Jo” kan være et måske-ja, hvorimod en “nja” er et ja, der starter med en nej, så det er snarere en måske-nej. “Hm” svarer til det thailandske “øh” og kan betyder lige så mange ting.

Derved kan danskerne benytte mildere ja-ord, hvis der er noget, de er usikre på eller ikke ved.

7) Bestik er kniv og gaffel, udover på Thai-restauranter, hvor skeer ofte udleveres, selvom ejeren er fra Tyrkiet. Det er ganske normalt, at man deler maden i Danmark, og her er der en anretterske, som du ikke må putte i munden.

8) Du skal ikke klappe eller ae folk på hovedet. Kristendommen, der praktiseres i Danmark, fortæller, at skal man vise respekt for hinanden, og derfor klapper og aer danskerne ikke folk på hovedet

9) Det er ok at holde i hånd, men specielt ældre danefolk bliver stødt over folk, der krammer og kysser offentligt.

10) Den generelle politiske situation i Danmark betyder, at det ikke er klogt at blande sig i store offentlige forsamlinger, da du kan få et toilet i hovedet, blive ramt af en brosten eller anholdt af en forvirret politibetjent. Dog kan du få fri process og søge erstatning bagefter.

11) Pas på med at give hånd, for så skal du give hånd til alle i hele selskabet. Du kan nemlig ikke bare waie rundt som i Thailand, men du skal hen til hver eneste person og sige goddag, samt spørge, hvordan det går, selvom du er ligeglad. Hvis folk rækker dig hånden, så skal du derimod besvare den, også selvom de bruger den samme hånd på toilettet og ikke efterfølgende vasker sig bagi, som thaiere gør.

12) Hvis du møder dronnningen, så skal du straks finde dit Dannebrogsflag frem og råbe hurra, mens du langsomt bevæger flaget fra side til side. Du skal stå op og den anden arm skal hænge ned langs siden.

13) Brug helst venstre hånd til at spise med. Den højre bruger man til noget andet …

14) I Danmark er det kun teenagedrenge, tredje generationsindvandrere, fraskilte grevinder og dronningen, som bruger hovedbeklædning, så andre bør tage hatten af, inden de går ud.

15) Pas på med rejser i den nordlige del af det danske kongerige, da det kan være livsfarligt, når fx det stormer omkring Thule (den laveste temperatur, som er målt, var -65 grader). Desuden er Danmark stadig i uformel grænsekrig med Canada om Hans Ø, så rejser til Hans Ø frarådes.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Kommentarer

Sådan opfører du dig i Danmark – rejseguide for Thaiere — 4 kommentarer

  1. Godt skrevet. Jeg fik mig et godt grin, midt i Prime Time lørdag aften – Matador tid? Tak for det

    Hilsen fra Jan

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. He he – herlig og velunderbygget guide 😉

    Elsker specielt nr. 10 og 11

    Bedste hilsner …. og please mere af den skuffe 😉

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Jeg havde nu noget mere at sige, men måtte lige pludselig begrænse mig, da meningen ikke er at gøre grin med thaierne eller muslimerne, men med danskere, der kloger sig over Thailand.

    Sjovt nok påpeger artiklen fra Politiken slet ikke det med at pege med fødder i Thailand.

    Et andet sted læste jeg en i øvrigt dansk “Do's and Don'ts” om Thailand, hvor det blev omtalt, at man ikke bør tegne overskæg på en plakat af kongen i Thailand – men det tror jeg ikke lige, at danske turister sådan gør…

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. 😀

    Ja… i virkeligheden er det slet ikke så vanskeligt at begå sig i Danmark, følger man disse enkle regler så er men en sikker vinder 😀

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *