Tom ka kai – godt mod tømmermænd

Op til nytår, men også op til julefrokosterne, så læser man den ene artikel efter den anden i danske aviser med gode råd mod og om tømmermænd. Mit råd måske lidt upraktisk, hvis man bor i Danmark, og der ikke er en Thai take-away i nærheden.

    Thailandsk kokos-kyllingesuppe (tom ka kai)

Men her er alligevel mit råd.

For det første skal man jo altid huske at få noget væske ned, altså ikke alkohol, når man er til fest eller er i byen – dog sker det, at man glemmer det, når det går stærkt, men så kan man i det mindste starte med at drikke en masse vand.

Når man går i seng, så har jeg i al fald lært af min mor, at man skal drikke et kæmpe glas vand, og måske spise et par smertestillende piller af den type, som man har bedst erfaring med.

Problemet er, hvis man er ædru nok til disse forholdsregler, så får man sikkert ikke tømmermænd, hvorimod man antageligt glemmer det, hvis man er i risikozonen for tømmermænd…

Nuvel, uagtet jeg husker det eller ej, så er min bedste erfaring, når man vågner om morgenen (eller hvornår man end vågner), at man ikke starter med smertestillende.

Drik noget vand og lad kroppen komme igang, og når man er kommet rigtigt i gang, hvordan man nu end er i gang, når man har ondt i håret, så plejer jeg at spise tom ka kai, altså thailandske kokos-kyllingesuppe.

Den er fyldt af krydderier og en masse andre ting, og hvis det er svært med alt for megen fast føde, så er suppen god at fylde maven på – den skal ikke være alt for mild, men heller ikke alt for stærk (spisy).

Når maden har lagt sig i maven, så spiser jeg smertestillende, og så plejer jeg snarest at være klar igen.

Hvis du ikke bor i Thailand, eller hvis du ikke har en Thai take-away i nærheden (eller har en hjælpsom kone fra Thailand), så kan du blot gå i gang om formiddagen med denne opskrift fra Dansk-Thai Website.

God appetit.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *