Tips til en arbejdsplads i Thailand

Det væsentlige, som thaiere kan lære af danskere især i en arbejdssammenhæng, er at kommunikere konkret, kort og præcist. Omvendt kan en dansker lære af thaierne at tage det en smule mere afslappet, også selv om en deadline ser ud til at blive overskredet.

Derudover må man som nyankommen erkende, at man efter et par måneder i Thailand stadig ikke forstår ret meget. Muligvis begynder man at tro, at man forstår, hvad der foregår, fordi man vender sig til det anderledes, men der er forskel på at vende sig til noget og at forstå noget i dybden. Det vil sige, at ens afgørelse fortsat kan være forkerte, idet man endnu ikke har forudsætningerne til at afgøre rigtigt og forkert.

Det kan med andre ord gå helt galt for nyankomne, hvis de alt for hurtigt begynder at tro, at de kan gennemskue det hele, selvom de blot har været her i et lille års tid. Og det kan især gå galt, hvis man som enlig dansker i en fremmed kultur begynder at definere sine egne fortolkninger af danske normer uden at være bevidst om, at man faktisk begynder at konstruerer sin egen virkelighed.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *