Øl og ølkultur i Thailand

Jeg voksede op i perioden (i Danmark), hvor det nærmest var politisk, om man var til Tuborg eller Carlsberg. De skæve personligheder drak derimod Faxe. Senere gik jeg over til Harboe, da det er lige så godt, men meget billigere. Jeg mener, at en 33 (Harboe) kostede 1 kr (+ pant), da jeg flyttede fra Danmark.

Da jeg begyndte at komme i supermarkederne i Thailand, efter jeg lige var flyttet herud, så gik det op for meget, at øl er dyrt i Thailand, og derved endnu dyrere efter lokale forhold.

Jeg begyndte derfor at teste øl for at finde den bedste og billigste øl. Jeg endte ved Beer Chang (Chang betyder elefant), som dengang samarbejdede med Carlsberg. En almindelig dåse kostede nok omkring 20 baht, altså lidt under 4 kroner, hvilket var fire gange så meget, som jeg var vant til, og dengang var timelønnen omkring 22 baht i timen i McDonalds…

Der skulle alligevel gå nogle år, før jeg tog thailandsk ølkultur til mig, hvorimod der også blev ting, som jeg fravalgte.

Personligt foretrækker jeg de store flasker, der rummer to øl, om end jeg i starten troede, at det kun var en halv liter. Turist-restauranter sælger ikke de store øl, men det må være noget med, at de så kan tjene flere penge på de små, som turister også er mere vant til.

Det første, som den vågne udlænding bemærker, er, at thaiere putter isterninger i øl. Man kan også komme ud for, at en tjener spørger, om man vil have isterninger til sin øl. Men det er ikke så dumt, som det lyder.

En dag, da jeg havde fået fri fra arbejde, bestilte jeg en stor øl, og da den var tom, kiggede jeg på uret og indså, at det havde taget mig 15 minutter at drikke den store øl, hvilket var noget hurtigere, end jeg lige var vant til. Langsomt lærte jeg at huske, at man nok bør starte med at drikke en flask vand, før man tager en øl. Det er bare et godt råd.

Varmen gør, at man i det hele taget drikker hurtigere, end man gør i Danmark, synes jeg. Derfor skal man også passe på med vin. Senere gik det også op for mig, at fx Beer Chang er ret stærk med en alkoholprocent på hele 6 %. Det fik mig senere til at gå over til Beer Chang Light, som er nede på 4,2 %, og kan jeg ikke få det, så Beer Leo, der er på 5 %.

En bekendt forklarede mig, at han rent faktisk drak øl med is for at fortynde øllen, dels da de ofte er stærke, og dels fordi man som nævnt drikker hurtigere. Jeg tror derimod ikke, at en thai putter isterninger i for at fortynde, da de konkret drikker for at blive fulde. Når jeg er på thaisteder, så er det med isterninger, men der hjemme gider jeg ikke rode med isterninger. Her holder jeg jo heller ikke fest med mig selv.

Tower med øl

Fastboende udlændinge drikker ofte Tiger (Singapore), San Miguel (Filippinerne, ofte light), Heineken (Holland) og Carlsberg (Danmark) samt Beer Singha (Thailand).

Fastboende, der er gået mere i Thai, drikker ofte Beer Chang (Thailand), Beer Singha (Thailand) og som mig Beer Leo (Thailand) samt i visse tilfælde Beer Lao (Laos og 50 % ejet af Carlsberg, men de er lidt dyre pga. strafafgifter).

Jeg foretrækker en kande eller et ”tower” og så isterninger (der er intet galt med isterninger i Thailand, selvom mange rejsebøger fraråder det) eller en stor øl (der så er to øl).

Mine favoritter i prioritet er Lao (men kun når jeg er i Laos), Chang Light, Leo, Chang eller Singha (alt efter situation), Tiger, San Miguel (ikke light), Carlsberg og Heineken.

Det er i øvrigt ikke tegningerne på Beer Leo, som gør den til min favorit:

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Øl og ølkultur i Thailand, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *