Nytår i Thailand 2012

Nytåret nærmer sig endnu en gang, men nytåret er noget særligt i Thailand, fordi det er der, men alligevel ikke, og så er der til gengæld en masse af dem – faktisk tre-fire stykker…

Thailand og fx Laos har deres egen tidsregning, der regnes fra Buddhas oplysning, så det nye år bliver til 2555 per 1. januar 2012. Men nej, Thailands nytår er faktisk ikke den 1. januar, men af praktiske årsager har de i nyere tid valgt at følge det internationale årsskifte, ligesom det i nyere tid er blevet mode for en mindre del af thaierne at mødes fx på National Stadium eller foran Central Word Plaze for at fejre countdown. Jeg skal hilse at sige, at der er så mange mennesker, at det absolut ikke er det værd. Kl. 00.00 bliver der, efter danske forhold, sent en lille lynkineser op.

Nedtælling foran Central World

Inden for de sidste par år har myndighederne endda først indført en helligdag og siden flere, så det i år med weekenden bliver til fire fridage i træk. Men det er stadig ikke nytår.

Det thailandske nytår er reelt “vandfestivalen” songkran, der følger månen og i 2012 falder i april. Den falder typisk sammen med den danske påske, så der er først ferie her, og så der, eller omvendt, hvilket er lidt upraktisk for dansk-thai forrretningsmæssige forhold. I år falder det nye år den 15. april. Den 13. april er den sidste dag, og den 14. er “dagen efter”.

Vandfestivalen er det rigtige nytår i Thailand

På en eller anden vis er det, som kongens fødselsdag den 5. december reelt starter det hele med en kombination af nytårpynt og julepynt, der benyttes som nytårspynt, men da de ikke fejrer jul, så har de mere velstillede thaiere fundet på at lave julespil med gaver nytårsaften, altså vort nytår. Så der ses julemænd med påskriften “godt nytår”, og der er masse af julepiger i lårkort i stormagasinerne. Ja, festligt skal det være.

Men det stopper ikke der, for der er jo masser af kinesere i Thailand, faktisk rigtigt mange, så der kommer også lige et kinesisk nytår, der også følger månen, indover, og det bliver så den 23. januar 2012, hvor man vil se drager og lignende. Disse kinesere kaldes i øvrigt thai-kinesere, eller Sino-Thai, og de er thailændere, men med kinesisk oprindelse. Den første vej i Thailand, der faktisk stadig findes (men spørg mig ikke, hvor den er), er faktisk en vej mellem kongepaladset og China Town.

Kinesisk nytår i Thailand

Der er forrresten også ganske mange indere, og hvem kan sige sig fri for at have mødt en indisk skrædder i Thailand… De er dog mere diskrete med deres nytår, så det oplever man det kun, hvis man vader ind hos en skrædder til deres nytår. Der findes flere indiske traditioner for nytår, og det er nok derfor, at det ikke er så tydeligt, hvor nogle følger den thailandske kalender, men jeg har oplevet et nytår hos min skrædder, der var langt tidligere end det thailandske, altså songkran.

Hvad bliver så resultat? Ja, at der mange steder står “Godt nytår” fra omkring 5. december til midt i april, og hertil kommer, at man lige skal tage sig sammen til at få det pillet ned, men altså i omkring fem måneder. Vi synger jo også i Danmark, at julen vare lige til påske…

God nytår.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Nytår i Thailand 2012, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Kommentarer

Nytår i Thailand 2012 — 6 kommentarer

  1. Hej Maria,
    Det officielle songkran er tre dage, hvorimod det kan være længere visse steder.
    I Bangkok er det kun tilladt at smide med vand under (det officielle) songkran, dvs. fra den 13. til den 15. (i år 2012), altså burde det også være i weekenden.
    Hilsen, Robert

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. Hej Robert
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor længe Songkran står på? Du skriver, at den sidste dag i året er den 13. april. Dér kan jeg tænke mig til, at der er en masse vandpjaskeri 🙂 Men foregår det ligeledes i dagene efter, altså i weekenden 14-15. april?
    Tak for en god side 😉

    Mvh. Maria

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Hej Steen,
    Hvis du ikke sidder på ladet af en pickup med en fuld chauffør, eller ikke kører småfuld rundt på en motorcykel, mens folk smider vand på dig, så går det nok.
    Jeg har aldrig været urolig over trafikken under songkran – dog undtaget da jeg skulle køre til Laos i songkran, for jeg kunne på et tidspunkt kun køre noget i retning af 20 km i timen pga. trafikkaos, og så er 600 km langt, men ikke farlig…
    God fornøjelse,
    Robert

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. Hej Robert.
    Meget spændende læsning,da jeg i år for første gang skal opleve det Thailandske Nytår,sammen med min kone & datter (Thai).
    Iøvrigt en rigtig god webside du har,hvor der står mange spændende ting.

    Mvh.
    Steen Jensen
    Dk.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. Hej Steen,
    Tak for din kommentar.
    Det thailandske nytår er absolut en oplevelser, men også en våd oplevelse.
    Husk derfor at efterlade mobiltelefonen på hotellet eller pak den godt ind i plastik, så du ikke skal bekymre dig om vand her og der 🙂
    Pungen kan du også pakke ind, og så blot have lidt sedler i lommen.
    Hilsen, Robert

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    • Hej Robert.
      Tak for dit svar.
      Jeg har hørt nogle historier, om at man godt kan gå hen og blive ret våd ved en sådan lejlighed,så det er rart lige at få det bekræftet.:-)
      Er der andet man skal være opmærksom på? Jeg syntes, at have læst, at der sker en del flere trafik-ulykker med dødlig udgang pga.spiritus-kørsel?
      Endnu en gang tak for en rigtig god webside, jeg ser frem til mere spændende læsning.

      Mvh.
      Steen
      Dk.

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *