Min største rejse – Fem rundrejser i Thailand

Den største rejse, som jeg har haft i mit liv, bestod af fem moduler i Thailand, hvor jeg så lige var tilbage på rejsekontoret i Bangkok, hvor jeg arbejdede, fire gange. Rejsen(erne) bestod af, at jeg i adskillige måneder rejste Thailand tyndt sammen med en fotograf i bil eller fly.

Det var i 2003, hvor jeg arbejdede som leder af det danske C&C Travel i Thailand, og bureauet ønskede en ny slags rejsemagasin (med navnet “Min Thailandske Billedbog”), der fokuserede på billedere frem for på information, men det viste sig at være vanskeligt (i 2003) at få billeder i højopløsning fra hotellerne og lignende, så resultatet blev, at vi måtte hyre en fotograf.

Vor guide i bjergene i Soppong

Da konceptet var specielt, og da det også var vigtigt, at jeg fik en bedre overblik over Thailand, besluttede vi, at jeg skulle rejse med. Det eneste sted, hvor jeg ikke fløj med var til Koh Samui, fordi jeg stort set lige havde været der.

Vi var forbi alle, ja, jeg skriver, alle normale turistdestinationer i hele Thailand, og bortset fra Sydthailand så kørte vi i bil. Det var naturligvis stressende hele tiden at skulle tjekke ind og ud af hoteller, og hele tiden skulle sikre at få taget billeder på de rette tidspunkter (solen skulle stå rigtigt), da vi kun havde kort tid på hvert sted.

Da vi begge var (er) bosiddende i Thailand, og da vi ikke kom som turister, så mødte vi også folk på en helt anden måde. Fx væltede guiden i Soppong min kajak, så jeg faldt i floden (med 50.000 baht i lommen), og natten efter sejlede vi i kajak gennem vandfald og grotter, altså om natten, hvilket man ikke må med turister af sikkerhedshensyn, men nu var jeg jo ikke turist.

Den gang var GPS heller ikke udbredt, så det skete med gammeldags kort, hvor vi til tider stod i Nakon Nowhere (Nakon betyder by) og forsøgte at spørge lokalbefolkningen om vej, og pludselig fandt ud af, at vi stadig havde 80 km endnu…

Der var lidt koldt visse steder, så i River Kwai, hvor vi sov i flydende bungalower, måtte jeg ringe til receptionen tre gange for at få en ekstra dyne til mit værelse og en til fotografens værelse – de første to gange roddede de blot med min aicon (som jeg naturligvis ikke havde tændt). det var endnu værre oppe i bjergene i Cave Lodge, hvor vi besøgte den lokale guides eget hus af teaktræ – der var bare så koldt, at vi klaprede tænder, mens vi betragtede det flotte lille hus. Eller om aftenen, når vi sad på hotellet og drak en godnat-øl efter en hård arbejdsdag.

Jeg har sidenhen rejst til de fleste destinationer, men desværre blev en større del af min billeder slettet ved en fejl, men en hel del af billederne her på bloggen er fra den gang eller senere.

De kan især findes via dette link: Ferie i Thailand

Samtidig vil jeg gøre opmæksom på min artikelserie om: Hvor skal man rejse hen i Thailand som…

Den nuværende udgave af “Min Thailandske Billedbog”, der stadig har samme koncept, ligesom nogle af billederne er de samme, kan læse via dette link: Min Thailandske Billedbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *