Et smut i Khlong Chan Di i Nakhon Si Thammarat

Jeg har ikke så meget at sige om Khlong Chan Di i Nakhon Si Thammarat i Thailand, for jeg var der kun i otte timer + tre timer, hvor jeg ventede på toget, så togstationen blev det sted, hvor jeg var i længst tid.

Min søn på legepladsen ved Khlong Chan Di station

Sønnen på legepladsen ved stationen

Vi skulle til Khlong Chan Di i Nakhon Si Thammarat af to årsager. Dels skulle vi til min svigerindes datters “barnedøb”, altså en kinesisk fest for nyfødte, da konens lillesøster lige har fået en datter med en Thai-kineser. Festen tog 2 timer.

Dels skulle vi repræsentere mine svigerforældre i forhold til de indlende, men forsinkede forhandlinger om sinsot (medgift). Det var altså to sider af samme sag. Også fordi det var vigtigt, at kineserens familie så noget af hans fremtidige familie.

Så vi rejse 750 km med tog til Khlong Chan Di lørdag nat, og 750 km tilbage søndag nat. Du kan læse om min rejse med tog til Khlong Chan Di i Nakhon Si Thammarat her. Det blev en lang veekend, eller også var den for kort.

Rundt om huset i Chan De

Rundt om huset i Chan De

Efter festen tog vi hjem til lillesøsters kærestes hus, eller rettere hans mors. Det ligger nærmest i en skov – næsten i en jungle, og blot 5 min fra stationen.

Min kone med sin niece

Min kone med sin niece

Her begyndte forhandlerne om sitsot i deres “udestue”, men de er ikke afsluttede endnu. Det sker nok snart. Her var vi også i cirka to timer.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *