Er indvandrere fra Thailand (thai-kvinder) lykkeriddere?

Hvad er en indvandrer eller udvandrer, ja, det er historisk set en person, som søger et bedre liv et andet sted. Grønlænderne er ikke opstået på Grønland, men er udvandret fra et andet sted. Det kan være krige, mangel på fødevarer eller blot ønsket om et bedre liv, som fik nogle mennesker til at udvandre, hvorpå de havnede på Grønland.

Umiddelbart kan det være svært at se logikken i at flytte til Grønland, men dengang havde man ikke kort og information, og det har åbenbart virket som det bedste valg. Danskerne er heller ikke opstået i Danmark, men er kommet nedefra. Måske kom de en varm sommerdag og tænkte, her er godt at være, men det er selvfølgelig en langsom proces, hvor en eller anden situation har ”skubbet” dem op nedefra. Thaierne kommer oprindeligt fra Kina, så her har de vandret ned.

Danskere udvandrede til den nye verden

Langt senere i historien begyndte vesterlændingene at udvandre til især ”Amerika”. Andre til Australien, men det er ikke specielt fra Danmark. De søgte lykken i den nye verden, men det skal være usagt, om det altid gik godt. Lidt senere begyndte vesten at handle med slaver, som mod deres vilje kom til USA. Det var altså ikke en frivillig folkevandring, men det skal være usagt, om visse efterkommere af de sorte afrikanere har fået det bedre i USA i dag, end hvis de var blevet i Afrika.

Fakta er ironisk nok, at et meget stort antal sorte afrikanere vil gøre alt for at komme til Europa eller USA i dag, så de må åbenbart misunde deres sorte brødre, der er efterkommere af slaverne. Ofte er de involveret i narko-smugling for at få det finansieret. Andre vælger at blive gift med for eksempel en dansk kvinde for at komme til Danmark, der jo selv har handlet med slaver i for eksempel Ghana.

Integration eller modvilje

Senere begyndte der at dukke vietnamesere op i Danmark pga. Vietnam-krigen, men disse var vældige gode til at integrere sig. Det samme var tilfældet med hollænderne og tyskerne, som kom til Danmark noget tidligere. I helt nyere tid er araber-muslimerne nok de meste ”kendte” indvandrere i Danmark, men de er kendetegnet ved en modvilje mod integration.

Hvem har hørt om et tredje-generations-indvandrer fra Vietnam, Thailand eller Tyskland. Det interessante ved indvandrere fra Thailand er, at de gifter sig med danskere og får børn, der er danske af sind. Og sommetider, hvis de ikke får børn, så drager thai-kvinden hjem til Thailand, når manden er død.

Visum til Danmark

Familiesammenføring er en ting, hvor et besøgs-visum er en anden sag, og aktuelt er sidstnævnte ikke altid nemt, om end Danmark er blød i sin visum-praksis, hvis thai-kvinden inviteres af en kæreste. Norge stiller lidt større krav om længen af det ”fysiske” kæresteforhold. Det er derved ligegyldigt, om man har kendt hinanden i to år, hvis manden kun har været i Thailand i 14 dage, hvor de fysisk har været kærester.

Ofte vil den norske ambassade afvise visum med henvisning til, at der er tale om en investering fra thai-kvindens side, fordi forholdet har været så ”kortvarigt”. Den engelske ambassade kommer derimod blot med et lang forklaring, og hvis der rettes ind, så finder de på en ny lang forklaring. De taler ikke klart ud af posen, men finder to-tre ting at slå ned på. Den franske ambassaden nøjes med at sige, at oplysningerne ikke er troværdige.

Frankrig og England er store koloniherrer, så de kan have en grund til at være på vagt, men det er forunderligt, at Norge ikke anerkender et kæresteforhold, blot fordi manden ikke har været i Thailand flere gange, og derved kalder det en ”investering” fra kvindens side. Måske kunne man sige, at ethvert kæresteforhold er en investering. Begge parter investerer i at få et godt liv sammen.

Formidling af thai-kvinder

Det er klart, at mange som ”formidler” en kæreste fra Thailand ofte siger en ting til thai-kvinden og en anden ting til den danske part. Men selvom der er mange prostituerede i Thailand, så er der forskel på at være sammen med en mand i to timer og at være sammen i tre måneder. Der skal med andre ord noget mere gensidig sympati til.

Der kan dog være tale om en thai-kvinde, der reelt betaler for denne formidling, og som hendes kæreste intet kender til. Det kan være forudbetalt, et gældsbrev eller en aftale om kommission fra mandens medgift (sin sot). Kvinden kan derved være under et pres, hvor hun ikke længere har et valg, og hvor medgiften må presses op. Alternativt kan hun arbejde på en massageklinik.

Der behøver ikke at være noget galt i at arbejde på en massageklinik, men ofte tilbyder en thai-massage-kvinde en såkaldt ”afslutning,” hvilket kan være med hånden eller et reelt samleje. Visse massage-klinikker er også ”beskyttet” af mafiaen, hvilket måske kan være HA eller Bandidos. Samtidig kan visse thai-kvinder kaste sig ud i kasino-spil, hvilket blot forøger hendes gæld.

Det kan virke lidt, som visse thai-kvinder i ekstrem grad ”holder af” kasinoer og kortspil – og nærmest bliver ludoman. Årsagen kan være forskellig, enten blot spændingen, fordi hun trods alt har lidt penge, eller det kan være håbet om at kunne indfri en måske hemmelig gældspost. Og igen en gældspost, som hendes danske kæreste eller mand intet kender til – og aldrig kommer til at kende.

Der var en mand, som fortalte mig i telefonen, at han ikke kunne forstå, at vi er så ”langsomme,” når vi hjælper med en visum-ansøgning i Thailand. Han forklarede, at han har en nabo i Danmark, som er thai, og som kan lave et visum på tre dage, hvilket hun laver mange af. Jeg fortalte, at ambassaden ofte skal bruge to uger, om end det kan ske hurtigere, men det kan hans nabo ikke kontrollere.

Jeg fortalte samtidig, at det lød mærkeligt med denne nabo, som hjalp mange thai-kvinder med visum. Jeg hentydede, at det faktisk lød lidt som menneskehandel. Han sagde derpå ikke mere. Men hvorfor skulle en thai-kvinde i Danmark have travlt med at hjælpe thaiere til Danmark. Er det en hobby eller et velgørenhedsprojekt. Det tror jeg ikke, men jeg tror, at hun er en svindler. Thaiere gør sjældent noget gratis. Der er næsten altid en modydelse.

Dating med thaiere på Internettet

Men min erfaring i mødet mellem danske mænd og thailandske kvinder er nu, at de fleste har mødt hinanden på reelt vis. Indledningsvist kan de have mødt hinanden på Internettet, da rigtigt mange dater med thai-kvinder på nettet. Men det er vel ikke mere mærkeligt, end når danskere dater med hinanden på nettet.

Dog skal man måske passe på, hvis thai-kvinden ikke kan tale engelsk, men kan skrive engelsk. Naturligvis er det tit nemmere at skrive på engelsk end at tale på engelsk, men ofte har de hyret en assistent til at oversætte og måske endda til at fabrikere gode emails. Skriv en SMS og se, om hun kan svare tilbage – kan hun ikke, så har hun en assistent.

Er thai-kvinder dårlige for Danmark

Men er det så dårligt for en dansk mand eller for hele Danmark. Hun kan måske tømme mandens opsparing, og så er det dårligt for manden, men det er hans valg. Hun kan derimod ikke tømme Danmarks kassebeholdning, fordi manden jo skal garantere. Det er derved hans valg og hans opmærksomhed, som er væsentlig, og ikke Danmarks problem.

Thaiere kommer ikke til Danmark for at hive penge ud af Danmark, så manden må selv som dansker og en fri mand vælge, om han stoler på sin kæreste. Desuden er det forresten hans egne penge. Han skal blot være opmærksom, hvis han fornemmer, at der står en assistent eller formidler i kulissen. “En form for assistent eller formidler, måske en kusine, kan være et varsel om, at der er tale om en svindler – måske ikke kæresten, men en af dem kan være svindler”, udtaler Robert Kronberg.

Hvis den danske mand mener, at den thailandske kvinde vil bidrage til et godt liv for ham, og hvis den thailandske kvinde mener, at den danske mand vil bidrag til et godt liv for hende, så har de jo ligesom en aftale, der ikke er anderledes end sædvanen i Danmark for ganske få år siden. Og hvem stiller spørgsmål, når danske kvinder ”falder” for IT-milionærer?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.3/10 (9 votes cast)
Er indvandrere fra Thailand (thai-kvinder) lykkeriddere?, 6.3 out of 10 based on 9 ratings

Kommentarer

Er indvandrere fra Thailand (thai-kvinder) lykkeriddere? — 2 kommentarer

  1. Hej Henning,
    Jo, det kan sagtens være en “veninde”, som svarer SMS på hendes vegne, således man teknisk set slet ikke taler med sin kæreste.
    Hilsen, Robert

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. at en thai kvinde skal opfordres til at svare på en sms, nå ja det kan hun vel også have en hjælper til,ikk´

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antispam: *