Hvad skal man se i Bangkok

Hvad skal man se i Bangkok, og hvor skal man bo i Bangkok, og hvor lang tid skal man være der, hvis man overhovedet skal forbi Bangkok? Ja, det er spørgsmålet. Svaret er enkelt, for man har ikke set et land, hvis man aldrig har været i hovedstaden, men kun har set en badestrand. Det første svar på “Hvad skal man se i Bangkok”, er derfor, at man skal se Bangkok.

Hvad skal man se i Bangkok?

Hvad skal man se i Bangkok?

De fleste, der kommer forbi Bangkok, vælger ofte at komme i begyndelsen af ferien, men logistikken på ens rejse kan betyde, at det er bedst at komme i midten eller i slutningen. Personligt vil jeg mene, at man mindst skal have to overnatninger, alt efter ankomst- og afrejsetidspunkter. Tre dage er måske bedst, så man har to hele dage, hvis det er en af de første gange i byen. Uagtet dette, vil du tænke, hvad skal man se i Bangkok.

Husk, at du bør undgå alle sælgerne i lufthavnen, hvis du vil undgå en svindler. Det gælder for alle destinationer i Thailand og Sydøstasien, at du bør undgå at tale med folk, når du træder ud af en bus, et tog, en havn eller en lufthaven. Det er kun sælgere, som du møder, og nogle er gode nok, men der er stor sandsynlighed for at støde ind i en svindler – og de kan alligevel ikke svare på dit spørhhgsmål om, hvad skal man se i Bangkok.

Kongepaladset i Bangkok skal ses

Kongepaladset bør man se på et eller andet tidspunkt, og så man man lige gå forbi Wat Po. Måske kan man slutte dagen på Khao San Road i nærheden. Khao San er hyggelig, men ikke et ”must”. Der er selvfølgelig ingenting, der er et must, men den udflugt til kongepaladset, som der tidligere er skrevet om, er det hele værd.

Cykeltur er ofte en overset aktivitet

Hvis du hører til de aktive, så er den tidligere beskrevne cykeludflugt i Bangkok også interessant, og tager du morgenudflugten, så har du stadig hele eftermiddagen og aftenen ledig. Robert Kronberg har selv mødt ejeren af Bangkok By Bike, før firmaet startede.

Shopping og indkøb i hovedstaden

De fleste, som kommer til Bangkok, vælger at shoppe, og hvis du er heldig at komme i en weekend, så skal du forbi Jatujak Weekend Market (staves også Chatuchak)➚ ved Mo Chit SkyTrain station. Her kan du købe alt og til ganske små penge, men der er varmt, det er stort, og der er mange lommetyve, så pas på. Her er det altså lommetyve, som du skal passe på, men du skal også passe på folk, som svindler.

Der er omkring 5.000 boder, så du kan kun nå noget af det, men du kan nemt se, om du er i en sektion, der er interessant for dig, eller om du skal går hurtigt videre til den næste. Det er nok her, at du finder de billigste souvenirs på hele din rejse, så hold dig ikke tilbage, selvom det er i begyndelsen af ferien. Der er også nogle gode restauranter, hvor du kan få lidt at spise og få slappet af.

Lumpini Night Market➚ er åbent hver dag (dog er det aktuelt lukket og vil flyttes til Suan Lum Night Bazaar Ratchadaphisek)➚ [bemærk, at dette er skrevet i 2012], og som navnet antyder, så er det en aftenprojekt, men her er lidt dyrere. Dog har de et større udvalg af fantastiske restauranter og en hyggelig beer garden, hvor du kan slutte af med en kold øl med lidt lokalt (moderne) musik.

Overklassecentret Siam Paragon kan være sjovt, da det er helt anderledes topmoderne luksus, og så kan du smutte forbi Siam Ocean World. Ellers er MBK (Mahboonkrong) manges favorit, da det er et stort center, men hvor mange af forretningerne er en slags boder. Her kan du fx få et nyt batteri til dit ur til ingenting, eller en ny urrem. Måske noget til din mobiltelefon, et bælte eller en taske.

Men leder du efter computer-udstyr eller et kamera, så er Pantip et center primært med IT-udstyr, kameraer og tilbehør samt piratprogrammer … Dog er det ikke altid, at det kan svare sig at købe kamera-udstyr i Thailand, men du kan sikkert finde noget sjovt tilbehør, der koster en bondegård i Danmark. Du kommer med andre ord ikke uden om shopping, når du spørger, hvad skal man se i Bangkok.

Naturligvis kan du også finde en indisk skrædder i Bangkok ved dit hotel, men smykker, guld og diamanter i Bangkok skal du passe lidt på med. Der er mange, som møder en svindler, når de køber smykker. Der er typisk tale om ægte guld og diamanter, så det er ikke rigtigt svindel, men der er ofte tale om en overpris. Det kan endda være dyrere end i Danmark – måske dobbelt så dyrt. Bangkok hvad skal man se – jo vesterlandske smykker skal købes i Vesterland og ikke i Østerland.

Restauranter på Sukhumvit og i Bangkok

Der er restauranter alle vegne, så det er blot at gå ind, hvor der ser hyggeligt ud. Hvis du bor tæt på Sukhumvit soi 11, så er der flere gode thai-restauranter der, ellers er der den berømte meget traditionelle restaurant, Suda, i soi 14 – det er nærmest en gaderestaurant, men indenfor. Det er simpelt, men godt og billigt. Lige overfor kan du få fodmassage, når du er færdig.

Ellers skal du ned i soi 12 til Cabbages and Condoms. Det er næsten toppen af poppen, når vi taler om thailandske restauranter, og så går pengene til et godt formål. Det giver sig selv, hvor pengene går … Der er i al fald dejligt og hyggeligt, og så er der lavet lidt sjov og ballade med kondomer.

Hvis det skal være luksus, så må du op i toppen af Banyan Tree Hotel➚, hvor du sidder udendørs på taget af et højhus og kigger ud over byen over 60 etager oppe. State Tower➚ er alternativet, men det er mindre hyggeligt, men mere ”fint”. I den billigere ende og indendørs, men endnu højere oppe, faktisk på 81. etage, er Baiyoke Sky Hotel➚, hvor der er buffet, og der er alle slags, så der er noget for enhver smag, og du kan tage en smule ad gangen fra hvert køkken, så du kan kan prøve det meste.

Hvor skal man bo og hvad skal man se i Bangkok

Det er meget forskellig, vvad skal man se i Bangkok, og hvor folk ønsker i bo på hotel i Bangkok, men hvis du ønsker at se lidt af hvert, så er det praktisk at bo centralt. En del af de helt eksklusive hoteller ligger i Sathorn/Silom-området, hvor floder i øvrigt også er. Andre vælger et sted på eller omkring Khao San Road, der er relativt tæt på kongepaladset – her finder du også ganske mange meget billige hoteller.

Dog er det min erfaring (Robert Kronberg), at de fleste foretrækker Sukhumvit Road; og hvis du aldrig har været i Bangkok før, så er det måske et godt sted at starte. Hotellet på Sukhumvit bør være i en soi (sidevej/sidegade) eller omkring en soi mellem soi 5 og soi 29 eller mellem soi 4 og soi 24, hvis det ikke skal være for langt væk. Altså, hvad skal man se i Bangkok, og hvor skal man bo første gang i byen, jo start med de lave soi-numre på Sukhumvit, så går det næsten af sig selv.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Kommentarer

Hvad skal man se i Bangkok — 1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *