Er thailandsk jul jul?

Overalt i de internationale områder som fx Bangkok er der juletræer, julepynt, julemænd og lignende. Men betyder det, at thaiere fejre jul? Nej, for der er ingen ‘Christ’ (Kristus) i den thailandske ‘Christmas’ (jul). Jeg har endnu ikke set nogen Kristus i de thailandske juledekorationer.

Jo selvfølgelig, uden for den anglikanske Christ Church er der figurer af Jesus, Maria og andre fra fødselsscenen juledag, og sådan er det sikkert fleres andre kirkelige steder. Faktisk virker det, som julen i Thailand mere har at gøre med Kong Bhumibol Adulyadej af Thailand (Rama IX) og Nytåret, og måske lidt med Songkran Festivalen i April.

Før vi beskylder thaierne for at have fjernet Kristus fra julen, må vi påminde os selv om, at Kirken faktisk tilføjede Jesus til julen. I Danmark hedder julen faktisk stadig ‘jul’ fra den hedenske solhvervsfest.

Kirken tilføjede også omskærelsen af Jesus til Nytåret (omskærelsen skulle ske på den 8. dag). Det rigtige nytår for kirken starter jo omkring begyndelsen af december på første søndag i advent, som betyder Herrens komme.

I fremtiden vil vor tid måske blive omtalt som perioden med de globale folkevandringer. Bortset fra de løbende indvandringer fra Thailands nabolande (ofte på grund af krig, uro og kommunisme), så var den første ‘folkevandring’ Vietnam-krigen, hvor der blev bygget amerikanske militærbaser i Thailand.

Gennem denne krig havde amerikanerne således travlt med at producere børn i Thailand. Og efter dem kom turisterne, og så begyndte vesterlændingene i stor stil at flytte til Thailand. Og nu er det Internettet, aviserne, blade, (amerikanske) film, kabel- og satellit-tv, som globalisere både hele verden og bare Thailand. Man kan altså sige, at den moderne folkevandring består af turister, virksomheder, immigration (begge veje) og medier og Internet.

Den nuværende konge har været konge siden 1946 og har derfor været konge, mens de nye folkevandringer er begyndt. Fødselsdagen af enhver konge og dronning er altid helligdage, som fejres som ‘fars dag’ og ‘mors dag’. Og heldigvis har den nuværende konge fødselsdag den 5. december (i advent), som således er den største helligdag i Thailand.

Thaierne har altid været gode til at imitere interessante, sjove og ekstravagante traditioner udefra på en måde, som det var deres egne traditioner. Derfor har thaierne nemt kunne adoptere julen i deres fejring af kongen december. De benytter således både nytårs- og julepynt som fx hvide juletræer i festlighederne. Når thaierne tilbeder kongen, så vil kongens ’saksit’ kraft (overnaturlig, animistisk kraft, som er tilknyttet kongens position) beskytte dem. Man kan altså sige, at den thailandske jul på den måde er blevet til en religiøs ceremoni.

Fejring af kongen begynder den 4. december med militærparader og slutter den 10. med Konstitutionsdagen. Derefter er nytåret i fokus. Man kan fx se mange julemænd, som ønsker een godt nytår. Faktisk bruges det meste julepynt nærmest som nytårspynt.

Faktisk er der intet nytår i Thailand den første januar, da de ikke følger vor tidsregning. De bruger 2545 frem for 2002 og 2546 frem for 2003 (2546 år efter Buddhaens død og optagelse i Nirvana). Det thailandske nytår (måne-nytår) er Songkran Festivalen den 13. til 15. april. Men Thailand har flyttet nytåret til første januar som reaktion på den vestlige kalender og har gjort dagen tit national helligdag (de har dog ikke flyttet Songkran).

Kunne man forstille sig at thaierne skulle overse julegaverne? Nej da, de har bare ændret julegaverne til nytårsgaver. Og derfor ser man disse julemænd ønske een godt nytår.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *