Demonstrationer i Bangkok, men hvad er rød og gul?

Aktuelt er der lidt mere ro i Bangkok efter weekendens voldsomme sammenstød, hvor over 20 er døde og omkring 1.000 sårede. Men hvad er det egentlig, som man slås om – er det blot rød versus gul, dvs. fattig vs. rig, eller landbefolkningen vs. hovedstaden? Både ja og nej, for ikke alle røde er fattige, og det er heller ikke alle gule, som ikke kommer fra landet eller ikke har familie uden for Bangkok.

Jeg vil prøve i meget simpliceret form at opstille fronterne:

Røde demonstranter:

  • National United Front of Democracy Against Dictatorship (UDD) er dem, som aktuelt er i voldsom modstand mod regeringen og har mistet mindst 15. medlemmer “i kamp”.
  • Taksin Sinawatra er den premierminister, der blev væltet ved et kup i 2006, og som hævdes at kontrollere de røde..
  • Thai Rak Thai (TRT), var det pågældende parti.
  • People’s Power Party (PPP) overtog rollen, da TRT blev ulovligt og vandt derpå valget efter kuppet.
  • For Thais Party eller Puea Thai Party (PTP) kom så til, da PPP fik problemer, og er den aktuelle politiske vinge for de røde og Taksin.
  • Kronprinsen antydes at have lavet forretningen med Taksin, og da kongehuset i følge rygter er splittet, så er det måske, fordi han er rød???
  • Underklassen og landbefolkningen, sagt meget simplicificeret…

Hvad vil de røde?

  • Have bedre vilkår for de fattige (underklassen og landbefolkningen).
  • Reformerer (reducere) kongehusets magt, herunder i gehejmerådet.
  • Have Taksins beslagslagte penge tilbage til Taksin og hans familie.
  • Have Taksin tilbage til Thailand.

Gule demonstranter:

  • People’s Alliance for Democracy (PAD) er dem, der besatte lufthavnen forrige år og fik “væltet” den Taksin-venlige regering.
  • Democrat Party, som er et gammelt parti, der aktuelt har magten via en koalitionsregering.
  • New Politics Party (NPP), der er dannet i 2009 og består af de gule, altså PAD.
  • Kongen, gehejmerådet (Privy Council) og familier tæt på kongehuset.
  • Middelklassen, overklassen og Bangkok-befolkningen, sagt meget simplicificeret…

Hvad vil de gule?

  • De gule er nok mere en modstand imod Taksin, som, de mener, har misbrugt sin magt og sit embede og fortsat er en trussel imod landet.
  • De mener således, at de røde, hvis de kommer til magten, blot vil fortsætte med at være et “dukketeater”, der er styret af Taksin (Thaksin Shinawatra).
  • Beholde deres magt og det gamle system.

Hvad er det næste, som sker?
Det er der nok ingen, som ved med sikkerhed, men det er ikke forbudt at gætte, og det er også vanskeligt at gennemskue, hvad der sker på gaderne aktuelt, eftersom der er songkran (thailandsk nytår), hvor thaieren altid er på gaderne i store mænger, mens de smider vand på hinanden, fester og drikker.

Min vurdering er, at der aktuelt enten er en larmende stilhed før stormen, eller at luften er gået af ud ballonen (om ikke andet for en tid).

Men i det store perspektiv handler det vel om kongenfamiliens magt i gehejmerådet, herunder det faktum, at kongen har været indlagt i omkring 6 måneder, hvilket jo i en vis grad, også taget kongens alder i betragtning, langtsom kører kronprinsen i stilling som ny konge. Dog er han ikke specielt populær, hvorfor mange peger på kronprinsens søster, der er kronprinsesse, om end af lavere rang.

I det lille perspektiv handler det om risbonden og andre fattiges kamp for hverdagen.

Og midt imellem er der alle de andre faktorer, som fx forretninger, politik, følelser, manipulation etc.

Uroen er således et sammensurium er flere problemstillinger eller postulater, som fx:

  • Kongens forventes ikke at leve evigt og er aktuelt skrantende og påfaldende tavs.
  • Kongehusets fremtidige magtfunktion.
  • Kronprinsen vs. kronprinsessen.
  • Svag (gul, Demokraterne) kontra stærk regering (rød, Taksin) – en svag regering øger kongehusets magt i gehejmerådet.
  • De fattiges barske liv vs. middelklassen og op.
  • Taksins personlige formue.
  • Andre involveres økonomiske interesser (fra både gul og rød side).
  • Demokraterne versus Puea Thai Party (PTP).

Det helt aktuelle problem er, om valgkommisionen gives ret i deres dom, at regeringen skal opløses pga. ulovlig(e) donation(er) til dem, og i så fald, hvad så; og hvis valgkommissionen ikke får ret i sin dom, og i så fald, hvad så…

De røde vil have, at regeringen opløses nu, men regeringen er kun gået med til at udskrive valg om seks måneder, men så langt ud i fremtiden orker de røde ikke at se.

Der er derfor et hav af sammenblandede faktorer og interesser, der er afgørende for, om det hele sprænger i luften, eller det hele falder til ro – for en tid. Og selvom regeringen skulle udskrive valg nu, hvad sker der så, hvis de røde vinder – kommer de gule så på banen igen med gule demonstrationer, fordi de provokeres af Taksins uigennemskuelige rolle hos de røde og i Puea Thai Party (PTP)?

Tredje mulighed er et militærkup, og derpå en voldsom oprydning i hele embedsmandsapparatet og regeringen, samt en militant udrensning af både røde og gule fra gaderne. Herefter kan de sidde på magten et år tid, indtil der atter er en vis ro, og da genoprette demonkratiet – eller de kan beholde magten indtil kongens død. Efter kronprinsen er udråbt som konge, eller kronprinsessen som dronninge-konge, så kan de udskrive valg og benytte den et år lange sørgetid til at bevare roen, når den nye regering er valgt.

Men hvad så, vil de gule igen demonstrere, hvis de røde vinder, eller de røde atter demonstrere, hvis de gule vinder??? Starter det hele så blot forfra igen…

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Demonstrationer i Bangkok, men hvad er rød og gul?, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *