Danskere var vidne til pædofili

Jeg tror, at man lige skal holde vejret og tælle til ti, og jeg er klart enig med charterbranchen i, at Justitsministeriets, Red Barnets, Dansk Rejsebureau Forenings og SASs kampagne imod børnesexturisme “er populistisk og ikke har nogen effekt” – de forsøger blot at score nogle billige point frem for vitterligt at hjælpe der, hvor problemet er. Men jeg er samtidig klart enig i, at børnesexsturisme er både ækelt og forkert.

Tag nu den artikel, hvor jp.dk skriver, at danskere var vidne til pædofili: “På en sejltur oplever de, hvordan en ældre mand krænker en lille pige seksuelt, uden at guiderne på bådturen griber ind. Manden, der er omkring 50 år, befamler i fuld offentlighed en thailandsk pige på højst 15 år, som ledsager ham om bord.”

For det første er seksuel samkvem med en 15-årig ikke pædofili efter dansk lov – aldersforskellen er nok for stor, men det er stadig ikke ulovligt, og hvordan kan man så kræve at en guide skal “gribe ind”? Og hvad betyder, “krænker en lille pige seksuelt”? De sad jo i fuld offentlighed, så det er vel begrænset, hvad han har gjort, men hvis det var helt perverst, så skulle guiden vel gribe ind uanset pigens alder, 15 eller 45 år.

Og hvordan kan man egentlig vide, at manden er 50 år? Måske er han 40, men ser ældre ud? Og thailandske piger kan se meget yngre ud, end de er, men de kan også se ældre ud. Måske var denne pige 20 år – eller 22?

Hvordan kan den offentlige mening, og denne charterturist, så kræve, at guider skal gribe ind, fordi en mand, de ikke kender alderen på, rører ved en pige, som man ikke har forudsætningerne til at aldersbedømme, men hvor denne charterturist selv antager, at pigen nok er over den danske seksuelle lavalder? Skal guiden gå hen og bede om at se et ID-kort?

Vil man vitterligt have, at guider skal gribe ind i forhold til dansk moral – altså ikke i forhold til lov? Det mener jeg, er en forkert udvikling i denne debat, og den udvikling hjælper ikke de børn, som bliver indvolveret i børnesexturisme. Desuden tror jeg ikke på, at børnesexturisme er et storre problem i Thailand – der skal man til Cambodia eller andre lande. Jeg har i al fald aldrig set børneprostituerede i Thailand, altså en prostitueret under 15 år.

Og vi ved jo slet ikke, om den angivelige 15-årige pige er en prostitueret. Det er absolut ikke alle thai-piger, som er prostituerede… heller ikke selvom de er sammen med en ældre vestlig mand. Det vil da være en kedelig udvikling, hvis danskere nu skal til at tro, at alle yngre thai-piger, der har en ældre vestlig kæreste, er prostituerede. Så er danskerene blevet til et fordømmende og moraliserende folkefærd.

I Thailand er den seksuelle lavalder 18 år, men 20 år, hvis der er tale om købesex. Dog ved guiden stadig ikke, om pigen var under 18, og guiden ved heller ikke, om hun var prostitueret. Hvis man derfor fastholder, at guiden skulle have grebet ind, så mener jeg, at man vil komme til at krænke mange mennesker, der ikke gør noget ulovligt, men blot har en ledsager eller en kæreste, som enten er for ung efter dansk moral eller blot ser ung ud.

Jeg er ked af det, men det er ikke her, at hunden ligger begravet.

Det har en langt større effekt, at få de hoteller, som rejsebureauerne benytter, til at underskrive en aftale om, at de ikke lukker piger (eller drenge) ind på værelserne, hvis de er under 20 år og ikke er tjekket ind. Hotellerne skal nemlig have dokumentation på enhver gæst, når de tjekker ind, hvorfor de normalt vil bede om ID-kortet, hvis en gæst tager en “ukendt” pige med på værelset om aftenen eller natten – og det er uagtet, om hun er prostitueret eller ej, men det er blot lov.

Her er påkravet om ID-kort lovbestemt, hvorfor der ikke bliver tale om en krænkelse af hverken pigen eller manden.

Hvis danskerne vitterlig vil hjælpe i forhold til børnesexturisme, og ikke bare sige og gøre en masse populistiske ting og sager, der ser politisk godt ud eller gør sig godt i virksomhedens “Corporate Social Responsibility”, så skal danskerne til vågne op fra deres provincielle døs, hvor man blot sidder og moraliserer i sit kolonihavehus uden at ane, hvad der egentlig foregår i den virkelige verden.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Kommentarer

Danskere var vidne til pædofili — 2 kommentarer

  1. Så vidt Thailand politi oplyser er prostitution ikke lovligt i Thailand uanset alder.

    Hvis man enda officielt spørg de Thailandske myndighed forefinds der slet ikke prostitution i Thailand, da dette ses som anti socialt.

    Så vist jeg er bleven oplyst er sexsuel samkvem med en pige uden 18 ulovligt og giver fængselsstrafn i Thailand. Min gode danske vens Thai kæreste søn gjorde en 16 Thai pige gravid og sidder i disse dage i hotel gitterly.

    Så hvis jeg havde set noget sådant ville jeg have sagt noget, med kun hvis jeg havde været 100 % sikker om pigens alder.

    DVH

    Anders Jensen

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *