Bedrageri ved køb af hus og lejlighed i Thailand

Det virker, som et stigende antal skandinaver kommer galt af sted, når de køber en ejerlejlighed eller et hus i Thailand.

Forviklingen opstår først og fremmeste ved, at udlændinge hverken kan eller må købe jord, men blot kan købe selve huset på jorden; og ved at udlændinge kun kan købe en ejerlejlighed, såfremt det samlede antal ejerlejligheder på udenlandske hænder i bygningen ikke overstiger 49 procent.

Proformaselskaber
Nogle udlændinge omgåes loven omkring køb af jord ved at lave et proformaselskab, der ejer jorden – dette er naturligvis ulovligt, især når mange samtidig undlader at opkræve husleje, at lave årsregnskab og at få en arbejdstilladelse. Samtidig er der kommet nye stramninger og flere er på vej fra bl.a. Foreign Business Act, hvilket har ført til, at Commercial Department i større grad end tidligere både kan og skal undersøge, om de thailandske aktionærer i proformaselskabet er stråmænd – i så fald står de både til bøde og fængselsstraf. De har også ret til at undersøge gamle firmaer.

Bedrageri
Tilbage til bedrageriet – jeg har fx set en kontrakt på et køb af en ejerlejlighed, hvor køberen troede, at han købte lejligheden, men det viste sig, at han blot lejede den. Kontrakten var på 40 sider… og omfanget af denne aftale viser i sig selv, at der er noget galt. Jeg antager, at bygningen allerede havde solgt 49 procent af lejlighederne til udlændinge, hvorfor denne køber ikke kunne købe, men blot leje – prisen var nok den samme.

Der er også tilfælde, hvor man betaler et beløb, før hele komplekset er færdigt, og hvor komplekset aldrig bliver færdigt, eller i al fald forsinkes så voldsomt, at det reelt er gået i stå, men alligevel flytter sig nok til at vanskeliggøre en retsforfølgelse.

I andre tilfælde bliver komplekset færdigt, men ikke i samme kvalitet som aftalt, og måske uden de lovede faciliteter, eller rettere i et mindre omfang, men lige netop nok til igen at vanskeliggøre en retsforfølgelse.

Grundlæggende er der to problemer:

  • Man får ikke det, som man har betalt depositum for, idet man får noget halvt, hvor man tvinges til enten at miste sit depositum og sin forudbetaling eller at acceptere og betale restbeløbet.
  • Man tror, man har en købekontrakt, men det er blot en lejekontrakt; eller man tror, man har en 30 års lejekontrakt, der er tinglyst, men denne hverken kan eller vil blive tinglyst; eller man tror, man har en tinglyst lejekontrakt, der kan forlænges to gange, en såkaldt 3 x 30 års-aftale, men det er der ikke præcedens for.

Dertil kommer der fx problemer i form af “køb” af jord, hvor der ikke findes et korrekt skøde, hvorfor man slet ikke ejer jorden; eller tinglyste kontrakter, der ikke kan sælges eller ikke kan overdrages til arvinge; eller “køb” af jord eller lejlighed, som er belånt.

Civilt søgsmål
Hvis en kontrakt ikke er tinglyst, uagtet kontraktens art, så vil der blive tale om civilt søgsmål, hvis man bliver snydt. Et civilt søgsmål i Danmark er besværligt og forbundet med mange omkostninger og et større tidsforbrug, men i Thailand kan det næsten være umuligt, især hvis det er ude på landet.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *