Vaccinationer

Her er samlet lidt forslag til vaccinationer ved almindelig turistrejse i Thailand, Laos, Burma og Cambodia.

Denne vejledning om vaccinationer er ikke skrevet af en læge, så de tre links nederst på siden bør følges, ligesom egen læge bør konsulteres.

Difteri

Difteri er en form for “halsbetændelse”, der ledsages af nervegift i kroppen. Sygdommen smitter gennem luften.

Hvis man ikke er vaccineret inden for de seneste ti år, så bør man få en ny.

Stivkrampe

Stivkrampe (tetanus) opstår som komplikation i forbindelse med urene sår. Hvis man beskyttet, behøver man ikke at blive vaccineret i forbindelse med sårskader under rejsen.

Ligesom med difteri, så bør man få en ny vaccination, hvis den er over 10 år gammel.

Vaccination for difteri og stivkrampe gives normalt med samme sprøjte.

Hepatitis

Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) smitter gennem mad og vand, og her kan man få to slags vaccinationer:

  • Gammaglobulin, der beskytter op til fem måneder efter indsprøjtningen.
  • Hepatitis A, der beskytter i et år efter første indsprøjtning og i 20 år efter den anden. Den kan kombineres med vaccination mod hepatitis B.

Malaria

Spørg din læge med hensyn til malaria, men det er vor erfaring, at mange rejser uden malaria-vaccination. Desuden kan malaria-vaccinationer have bivirkninger.

Aircondition, myggenet og almindelig myggespray (hvis man er tæt på vand) er under normale omstændigheder nok, men tal med egen læge, herunder om bivirkninger.

Læs eventuelt også om myg og myggestik.

Find mere information her om vaccinationer til Thailand og om vaccinationer til Laos.

Vigtige links



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *