Myg og myggestik

Der er risiko for dengue-feber➚ (også kaldet gul feber) og malaria➚ i Sydøstasien, herunder Thailand, Laos og Cambodia, men sandsynligheden er lille på de fleste destinationer.

Du kan blive vaccineret imod malaria, men disse vaccinationer kan medføre bivirkninger, så rigtigt mange fravælger malaria-vaccination. Dette er dog noget, som du skal tale med din læge om. Desuden kan du kigge på vor side om vaccinationer.

Myg og stillestående vand

Myg yngler i stillestående vand (eller mere korrekt, deres larver havner der), så jo mere vand, jo flere myg, hvilket vil sige, at en sen aftentime ved en stillestående flod eller sø kan blive ekstrem, især på landet. Det siges, at thaierne ikke benytte tagrender på grund af myg, og det lyder ganske logisk.

For det første bør du tage sokker på og i det hele taget undgå bar hud i sådan en situation, især den tynde hud ved anklerne og lignende, så et god råd er at skifte til aftentøj, hvis du vil undgå myggestik.

Samtidig skal du benytte myggespray eller roll-on, men myggespray er det bedste, da man kan sprøjte alle steder, også i håret, selvom det nok ikke er tilrådeligt. Man kan sprøjte direkte på tøjet samt på de risikofyldte områder, som på de førnævnte ankler og lignende – de fleste ved, hvor de plejer at få myggestik.

Myggespray kan købes i enhver 7-Eleven i Thailand, men myggespray med DEET er det bedste. Det benyttede soldaterne under fx Vietnam-krigen, og selvom det ikke er tilladt i Danmark, så kan det næppe skade på mindre ferier i Sydøstasien.

Restauranter og myg

De fleste restauranter har noget, som de kan sætte under/ved gæsternes borde, der holder myg væk – ofte en spiral, som de tænder ild til. Bed om at få sådan en, hvis de ikke gør det automatisk, men der skal stadig myggespray til.

Du kan også selv købe dem i 7-Eleven og placere en på jeres terrasse eller altan på hotelværelset, og gerne under bordet, hvis I sidder der om aftenen.

Myg om natten, når du sover

Det er nemmere, hvis du har et soveværelse, for så skal man blot holde det lukket helt af hele tiden, men hvis du bor på et hotelværelse, så går du sikker ud og ind, men du skal sørge for at lukke døren. Myg kommer ind, hvis der er åbent, også om dagen, og så er de klar til natten… Så hold døren lukket, selvom det er hyggeligt med åbne døre og vinduer.

Du kan måske sprøjte med en dåse imod insekter fra 7-Eleven hver morgen, når I forlader værelset – husk de mørke områder under sengen, borde, bag skabe og lignende. Du bør derimod ikke sprøjte, når I går i seng, men I kan nok selv lugte jer frem til, at det er en dårlig ide, da det er voldsomme sager.

Der er nogen, som tror, at der kan komme myg ind via en air-aircondition, men det er ganske umuligt, da der ikke er udveksling af luft med den udendørs kompresser. Den eneste forbindelse er kølervæske og kondensvand.

Du bør købe et myggenet, hvis du har små børn med, som du kan lægge over barnesengen om natten.

Det skal du købe i 7-Eleven

Du skal altså forbi en 7-Eleven, der næsten findes overalt i Thailand, men ikke i Laos, og købe myggespray, en spraydåse mod insekter og en antimyg-spiral til jeres terrasse. Hvis du har børn med, så kan du medbringe et myggenet fra Danmark, da det ikke findes i 7-Eleven.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Antispam: *