«

»

Print denne Indlæg

Anmeldelse af togrejser i Thailand

Der er mange meninger om at rejse med tog i Thailand, og efter jeg ikke har rejst med tog i over otte år, men lige har prøvet det igen, så blev jeg inspireret til at lave en slags anmeldelse af eller rejseberetning om rejser med tog i Thailand.

Der er forskellige typer rejsehastigheder som fx Ordinary (almindeligt tog eller bumle-tog), Rapid (hurtig-tog) og Express (lyn-tog), men det behøver man ikke spekulere over, da man nærmest automatisk havner i det rigtige tog, og fordi fx Rapid og Express næsten kører lige stærkt.

Tredje klasse og et glimt af anden klasse

Tredje klasse og et glimt af anden

Du kan finde køreplanen på: www.railway.co.th

Rejse med tog på tredje klasse

Der er også forskellige klasser og typer. Tredje klasse er blot nogle ”bænke” og ingen aircon, men det er faktisk udmærket, hvis man ikke skal køre så langt. Det kan faktisk være en oplevelse, da man kommer rigtigt tæt på Thailand. Hvis du blot skal køre fra Bangkok til Hua Hin, og køreplanen for tredje klasse passer dig bedst, så kan du roligt tage med dette tog. Du skal naturligvis ikke forvente for meget, og slet ikke af et tog, der kun har vogne med tredje klasse. Men du får garanteret en oplevelse.

Rejse med tog på anden klasse

Anden klasse med aircon er nok min favorit, og derfor er det også den type, som jeg har brugt flest gange. Her sidder man i stole ligesom i en bus. Det, synes jeg, er udmærket. Normalt vil jeg altid køre om natten, hvis jeg skal køre langt med bus eller tog, for så har jeg en hel dag foran mig ved ankomst. Desuden sparer man en overnatning. Jeg forsøger altid at finde en bus eller et tog, der ankommer senere end kl. 06.00, da det ligesom er lidt kikset at ankomme kl. 03.00 et eller andet sted.

Rejse i sovevogn

Der er tre typer af sovevogne eller kupeer. En sovevogn uden aircon og en sovevogn med aircon er relativ ens – bortset fra aircon. En gang var der ikke andre pladser end sovevogn uden aircon, hvilket blev knapt så sjovt, da jeg skulle sove; og da jeg skulle vaske ansigtet næste dag, så var vandet sort. Det var fra ”udstødningen” på toget, men det var alligevel sjovt at sidde med åbne vinduer og kigge ud over de enorme skove. Og på stationerne kunne man købe varer af de lokale igennem vinduerne.

På første klasse med sovevogn får man sin egen kupe, men så er det snart billigere at tage et fly, og det er vanskeligt at få plads. Jeg ved ikke, hvor de er i toget, men måske er der kun een eller to kupeer i et tog.

Et par hurtige råd

To-tre hurtige råd, og det gælder både bus og tog, er, at jeg altid køber rigeligt ind før rejsen. Vand, sodavand, juice, franske kartofler, og hvad jeg nu kan finde, der er spiseligt. Hvis der kommer en sælger i toget med kolde drikkevarer, så køber jeg måske også af ham eller hende, men aldrig øl og kaffe, da det er vanddrivende, og toiletterne er ikke sjove. Næste råd er, såvidt det er muligt, at finde en tog, der kører fra endestation til endestation.

Min sidste og sidste rejse med tog

Vi skulle rejse med sovevogn fra Bangkok til Nakorn Si Thammarat (ca. 750 km og 13-14 timer) lørdag nat, og hjem igen søndag nat, altså uden overnatning i Nakorn Si Thammarat. Si Thammarat er provinsen syd for Surat Thani, hvor Koh Samui også ligger. Konen mente, at det var nemmere at stå på toget på en lille station i nærheden frem for at tage ind på hovedbanegården. Det var det bare ikke, for på hovedbanegården holder togene i lang tid på hver sin parron, så man nemt via lystavler og skilte kan finde sit tog. Derpå kan man blot sidde i toget, indtil de nu synes, at det skal køre.

På den lille station, hvor vi stod, var det helt umuligt, da der hele tiden kom toge, og nogle sagde, at vort tog var kørt, mens andre sagde, at det var forsinket. Jeg fik endda forvildet mig ind i et forkert tog. Vort tog var forsinket over en time, så vi stod der og blomstrede under solen i næsten to timer.  Der tales kun thai i højtalerne, men min kone, der er laot, taler flydende thai, men da det rigtige tog kom, så fortalte togføreren mig, at dette tog ikke kørte til Nakorn Si Thammarat. Dog var det alligevel det rigtige tog, da konen viste ham vor billet.

Ind kom vi, men for dælen da, hvor sidder man dårligt i stole i sovevognen. Vi sad i tre timer, og jeg fik ondt i ryggen. Det var helt umulige at sidde ordentligt i disse stole. Så kom billetkontrollen: tre mænd høj, den ene mand i noget, der ligner i politiuniform, tjekkede billeten. Den næste i uniform krydsede os af på et papir. Og den sidste med hvid uniformsskjorte, der vel er en slags steward, fulgte bare med.

Sovevogn på anden klasse

Sovevogn på anden klasse – dog et andet tog

Statsbanerne har ikke deres egne sælgere i togene, men de har noget, der minder om gadesælgere. Måske betaler de endda for at arbejde i toget – de får i al fald ikke løn. De kommer hele tiden, hvor de råber og skriger, og den eneste, som havde noget fornuftigt, var øl- og sodavandssælgeren. Godt jeg havde mine egne franske kartofler til at stille sulten med. Og så har jeg lært, at man skal drikke så lidt som muligt. Man skal slukke tørsten, men så heller ikke mere. Slet ikke, hvis man er kvinde og ikke ønsker at besøge toilettet.

Over-køjen i et nattog

Omkring kl. 20.30 mente toget, at det var sovetid, så sæderne blev klappet ud til senge, og over sæderne blev der klappet en seng ned. Det kan diskuteres, hvad der er bedst, men sidder man over for hinanden, altså sammen, så skal den ene sove øverst og den anden nederst. Min kone havde fået købt to over-køjer.

Nuvel, for første gang i mit liv ville jeg lige tisse i et tog, inden jeg skulle op i køjen, så jeg gik derud. Toilettet var nærmest et hul i gulvet, hvorfra der kom en rasende larm. Pissuaret var ok, men toget bevæger sig så meget, at jeg skulle bruge den en hånd til at holde fast med. Det var svært at holde styr på forretningerne med kun en hånd, og samtidig have et skrigende hul i gulvet bagved, mens det hele bevægede sig. Det er værre, hvis man er i den allerbagerste vogn, som på hjemturen, men på udturen var vi i den første passagervogn.

Konen skulle så sove i den ene over-køje sammen med sønnen, men okay hun er ikke så stor, og han er kun 2 1/2 år. Nu var jeg allerede svimmel efter toilet-turen, og min underbo var Thai, så jeg kunne ikke kravle op og lader fodsålerne hænge over ham (han havde ikke trukket gardinet for endnu), så jeg kom skævt op, hvorpå det gik op for mig, hvor småt der er. Samtidig fik jeg højdeskræk, fordi der ikke er noget rækværk, men blot to fald-seler, og så havde jeg taget min taske med, så jeg hang nærmest over over kanten, da der ikke er plads til at sidde oprejst. Jeg måtte sidde ret akavet, mens jeg trak gardinet forbi selerne, samtidig med jeg klamrede mig til gardinstangen. Der er en smule mere plads end i en ligkiste. Samtidig er det svært at vende sig uden at få en følelse af, at man er ved at falde ud.

Næste problem var, at vi ikke skulle af på en endestation, og samtidig at toget var forsinket, så hvordan kunne vi vide, hvornår vi skulle af, når man skal stå af et sted mellem kl. 05.45 og omkring 08.00, som det reelt blev. Der er heller ikke vinduer i over-køjen, så man kan intet se. Min kone stod op kl. 06.00, og så måtte hun ud og kigge ved døren og tale med togføreren hver gang vi holdt stille. Lidt kikset og besværligt.

Husk altid at printe en køreplan ud på railway.co.th, hvis du ikke skal af på en endestation, så du ved, hvor du er, når du holder ved en station – det glemte jeg.

Udsigten hele vejen rundt om huset i Si Thammarat

Udsigten hele vejen rundt om huset i Si Thammarat

Hjemrejsen

Efter omkring otte timer i Nakorn Si Thammarat kom vi tilbage til togstationen omkring 45 min før afgang, men denne gang var toget forsinket i to timer. Min kone skulle have en masse frugt med hjem, altså to store kasser, så det var godt, at lillesøsterens kæreste og hans ven var der, da toget endelig kom. Toget var nemlig alt for langt for perronen, og vi skulle være i bagerste vogn. De to mænd løb ind i toget med de to kasser og igennem to-tre vogne, men inden de fik sat kasserne, begyndte toget at køre. Heldig vi var døren til vor vogn i stykker, så den stod altid åben, hvorfor de  kunne springe ud af toget den vej.

Togstation i Nakorn Si Thammarat-provinsen

Vor togstation i Nakorn Si Thammarat-provinsen

Denne gang havde vi en over- og en under-køje, så det gik bedre, men det gjorde efterhånden ret ondt at sove på denne snævre plads. Min kone, der jo er lille, måtte jo sove nederst på grund af sønnen, men det er lidt nemmere at tumle op og ned, når det er familie eller venner, som ligger nederst. Inden jeg gik i seng, og da jeg stod op, så kunne vi alle tre sidde i underkøjen og kigge ud af vinduet. Det var nu ret hyggeligt – eller rettere, så går solen jo hurtigt ned i Thailand, og der er helt sort i skovene, så om aftenen sidder man blot og kigger på et sort vindue med et spejlbillede af sig selv.

Konklusion

Det er altså meget bedre at køre med bus. Det går også hurtigere, og man kan kigge ud af vinduerne hele natten, hvis man vil. Der findes gode og billige busser, som kun har tre sæder på hver række. Hvis man rejser alene, så kan man vælge det sæde, hvor man sidder alene. Det er således ret store sæder, og man kan vælge en bus, hvor man har sin egen skærm. Det er ligesom i fly, hvor du selv kan vælge, hvad du vil se. Prisen er nogenlunde det samme, men bussen er ti gange bedre, også selvom man ikke kan ligge ned. Men okay, det er en oplevelse at prøve sovevognen blot en gang i sit liv. Nu har jeg prøvet det tre gange, og sidste gang bliver den sidste.

Lidt billeder fra hovedbanegården i Bangkok:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Permanent link til denne artikel: http://www.kronberg.dk/rejser/thailand/tog-rejse-thailand/

2 kommentarer

  1. Robert Kronberg

    Tak for din kommentar.

    Vi kunne ikke købe billetten i bedre tid, da der var nogle ting, som skulle falde på plads før, og der var kun ledige overkøjer. Da vi tog hjem, valgte vi vor egen sektion, og da konen ligger med sønnen, så måtte jeg øverst op.

    Jeg har tidligere været i rejsebrancen, og der købte vi bunker at togbilletter hver måned, så jeg ved godt det med god tid, men det ændrer ikke ved de andre ting.

    Jeg var vågen hele natten, og vi lå ved døren på hjemturen – og den blev ikke låst, for så kan folk jo ikke komme ud og ind på stationerne, hvor toget stoppede adskillige gange i løbet af natten. På udturen stoppede toget også hele natten. Tag fx Chumphon, som jo er i midten, Hua Hin eller Surat Thani

    Faktisk var det en automatisk dør på hjemturen (på udturen var der en knap), så den gik automatisk op, når jeg fx gik op i sengen, og højre yderdøren stod helt åben og klappede ganske hårdt hele turen, så jeg var bange for sønnen skulle gå ud på gulvet, for så blive åbent helt ud af toget …

    For ti år siden, da jeg rejste uden aircon, da var det derhjemme, at vandet blev sort, fordi jeg var blevet beskidt af det åbne vindue. Jeg aner ikke, hvad farve vandet har på toget.

    Sikkerhed – det ved jeg snart ikke, for jeg synes tit, at man hører om toge, som afspores, især fordi thaierne stjæler boltene …

    Hilsen, Robert

  2. anoeglen

    Jeg kender stort set kun til 2. class aircon nattog, men der ved jeg så til gengæld en masse om. Da jeg kom til Thailand for 21 år siden var der kun et naboland, hvor man kunne få en ny ret til at opholde sig i Thailand i to mdr. og det var i Malaysia.

    Jeg valgte al tid nattoget begge veje, det gjorde alle. Amatørerne sad og trillede tommelfingre, eller trommede nervæst med fingrene, vi andre som forstod at rejse, fik den ene vidunderlige oplevelse efter den anden.

    Ind i mellem kunne vi så læse om smadrede busser, du ved, chaufførne falder i søvn, selv amfetamin virker ikke evigt.

    Hvad Robert ikke fik med ver nattog er, at man skal helst købe sin billet i tide, så man kan få en underseng. det er en seng. Kvaliteten er simpelthen fremragende. Hvis der er plads, så få en seng midt i vognen, eller så tæt på midten som muligt. Så slipper du for støjen fra døre og toiletter.

    Robert skriver om sort vand, jeg har rejst mindst 50 gange med nattog, og har aldrig skullet børste tænder i sort vand.

    En af forskellene på ikke aircon og ikke aircon 2. class er sikkerheden. De enkelte vogne bliver låst omkring kl 22.00.

    Der er en restaurationsvogn med alle nattog. Du skal næsten prøve Chicken vith Cashnewnut.

    Et tip. Hvis du vil have breakfast, så bestil den når du vågner. Du vil presse dig til at bestille aftenen før, men hvis du gør det, serverer de din morgenmad kl. 05.00 :-D

    Held og lykke med nattogene, som efter min mening er langt at foretrække for busser, både når det gælder trafiksikkerhed, og sikkerhed,: tyverier osv.

    [Dødt link er fjernet af Admin]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


− seks = tre